NKT-rival får klø efter skuffende regnskab

Italienske Prysmian, der konkurrerer med danske NKT's kabeldivision, NKT Cables, er i analytiker-krydsild fredag formiddag, efter at selskabet sent torsdag leverede et skidt regnskab for første kvartal.
Flere finanshuse har således svinget kniven over anbefalingen af Prysmian efter regnskabet, der skuffede på flere poster. Eksempelvis har Equita sænket sin anbefaling af Prysmian til "hold" fra tidligere "køb", og samme skæbne rammer det italienske selskab hos Kepler Cheuvreux.
Italienske Mediobanca sænker sin anbefaling af kabelproducenten til "neutral" fra tidligere "outperform", mens amerikanske JPMorgan sænker til "neutral" fra tidligere "overvægt".
Prysmian leverede en omsætning på 1,58 mia. euro i første kvartal mod ventet 1,66 mia. euro blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News, mens driftsresultatet (EBIT) dykkede til 42 mio. euro mod ventet 74,1 mio. euro blandt analytikerne.
Bundlinjen gav et overskud på 7 mio. euro mod ventet 26,5 mio. euro.
Fredag formiddag falder Prysmian-aktien med 4,2 pct. til 16,29 euro.
Relaterede artikler:
Dong henholdende i kabelkartel-sag
For abonnenter
Nexans oplever omsætningsfald
For abonnenter