EnergiWatch

Siemens-chef kæmper for ny prismodel

Teknologichefen i Siemens Wind Power, Henrik Stiesdal, mener, at regeringer i højere grad skal tænke i samlede omkostninger, når de vælger, hvilke energiformer, man skal satse på.

Foto: Jesper Voldgaard

Vindmølleindustrien skal styrkes yderligere i den indbyrdes konkurrence mod fossile brændstoffer, og en af opgaverne, udover konstant at nedbringe prisen for vindmøllestrøm, bliver at sikre en lige spilleplads, hvor man måler energiformerne med alle omkostninger iberegnet.

"Det handler om at sikre, at der er et fremtidigt marked, og at folk ikke pludselig spørger, ”jamen har vi råd til det”. Det, vi skal sørge for, er at komme derhen, hvor de siger, ”har vi råd til at lade være”," siger teknologichef Henrik Stiesdal fra Siemens Wind Power i et interview med Ritzau Finans under den amerikanske vindmøllekonference i Las Vegas.

Han har sat sig for at udbrede det selvdefinerede begreb ”Society's Cost Of Electricity”, som ud fra en overordnet samfundsøkonomisk betragtning ser på, hvad det reelt set koster at få produceret energien.

Hidtil er det indbyrdes regnestykke mellem de vedvarende energiformer mere simplificeret blevet beregnet ud fra begrebet ”Levelized Cost Of Electricity”, som på baggrund af en given rente nutidsberegner de direkte pengestrømme fra et projekt. Det uden at se på afledte omkostninger, indtægter eller risici.

Regnestykket viser derfor ikke den rigtige energiudgift, og for vedvarende energi kommer der oveni udgifter til backup energi, og når man ser på store havvindmølleparker skal der ske en forstærkning af nettet med transmissionsledninger, som også har en pris.

"Men tilsvarende er der også nogle priser på andre energiformer, som man også er nødt til at tage hensyn til. Mange andre energiformer modtager skjulte subsidier, mens subsidier til vedvarende energi som vind er meget synlige," siger Henrik Stiesdal.

Af klassiske subsidier til fossile brændsler nævner han momsfritagelse for brændslerne og gunstige afskrivningsregler, og han nævner i sammenhængen også vilkårene tilbudt for det nye atomkraftværk i Storbritannien.

"Her får EDF en 35 års fastpriskontrakt på 10 pence per kilowatttime, og så vidt vi i hvert fald ved, er det den britiske regering, der sidder med katastroferisikoen og med bortskaffelsen bagefter. Det er jo også helt evidente subsidier. For os ville fastpris i 35 år være en gave fra himlen," siger Henrik Stiesdal.

Et tredje detaljeringsskridt i betragtningen af den reelle omkostning ved forskellige energiformer er ifølge Stiesdal også at se på forsyningssikkerhed og jobskabelse.

"Det har en værdi, at der skabes jobs, og det gælder også forsyningssikkerhed, så man ikke har fremmede statsmagter til at bruge ens sårbarhed over for ens energiforsyning som en brik i et storpolitisk spil. Enhver kan jo se, hvordan det går med gaspriserne, når Putin rasler med sablen," siger Henrik Stiesdal.

Han erkender, at det er en vanskelig mission at få tankegangen implementeret bredt, men betegner det som en vigtig kamp for at få skabt et helhedsbillede.

"At jeg sidder og laver det her er ikke det samme som at sige, at det rent faktisk sker, men nogen skal ligesom gøre det for at få tanken om, at man er nødt til at se på helhedsbilledet, til at vinde indpas," siger Henrik Stiesdal.

Medie: MHI Vestas tæt på engelsk fabrik

GE-bud på Alstom afvist

Bladt når nye rekorder

Ny stor optur til dansker-projekt i USA

Siemens høster stor canadisk vindordre

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs