Amerikansk kabelfirma nedjusterer forventninger

General Cable, som er konkurrent til den danske kabelproducent NKT, har haft et dårligere første kvartal end ventet.

Amerikanske General Cable, der er konkurrent til NKT Cables på det europæiske marked samt markedet for søkabler, nedjusterer forventningerne til første kvartal.

Selskabet venter nu et justeret driftsresultat på 17-27 mio. dollar i første kvartal 2014 mod tidligere ventet 30-45 mio. dollar. Det fremgår af en meddelelse fra selskabet torsdag.

Nedjusteringen begrunder selskabet med usikkerhed i Venezuela, ekstreme vejrforhold i Nordamerika og lavere kobberpriser.

"Forretningsaktiviteten i Venezuela har ligget betydeligt under forventningerne som følge af de igangværende sociale uroligheder og usikkerhed om de senest annoncerede priskontroller," uddyber General Cable.

I Nordamerika halter udviklingen i forhold til ledelsens forventninger, hovedsagligt som følge af de ekstreme vejrforhold på tværs af regionen, hvor volumenen nu ventes at være i "niveauet 4-6 pct. lavere end tidligere kommunikeret for første kvartal".

"Yderligere ventes første kvartalsresultatet at være påvirket af at sælge højere gennemsnitligt hjemkøbt lager ind i et lavere metalprismiljø, da kobberpriser faldt hurtigt i løbet af marts," skriver General Cable.

Selskabet noterer, at spot COMEX spotprisen for et amerikansk pund (453 gram) kobber per 26. marts var 3,01 dollar, hvilket var 9 pct. lavere sammenlignet med den senest kommunikerede kobberprisforudsætning på 3,32 dollar.

Aktien i General Cable er i formarkedet torsdag faldet 4,4 pct.

Amerikansk NKT-konkurrent overrasker positivt

NKT-konkurrent skuffer i tredje kvartal

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også