Vestas skruer op for forventninger til pengestrømme

Den danske vindmølleproducent opjusterer nu igen forventningerne til det frie cash flow for 2013 - denne gang med 300-500 mio. euro. "Ekstremt stærkt," vurderer analytiker.

Den seneste tids gode nyheder fra vindmølleproducenten Vestas fortsætter. Mandag eftermiddag oplyser det ellers hårdt prøvede selskab, at det opjusterer sine forventninger til det frie cash flow til omkring 1 mia. euro.

Egentlig lå selskabets forventninger på mellem 500-700 mio. euro, men for anden gang på kort tid skruer Vestas nu op – denne gang altså med 300-500 mio. euro.

"Forbedringen skyldes primært en bedre-end-ventet udvikling i nettoarbejds­kapitalen," oplyser selskabet i meddelelsen.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Netop en forbedring af de frie pengestrømme har været et omdrejningspunkt for Vestas-ledelsen og den nye topchef Anders Runevad, der tog over efter Ditlev Engel ved præsentationen af regnskabet for andet kvartal.

Allerede ved den næste regnskabsaflæggelse for tredje kvartal kunne den nye mand i chefstolen præsentere markante forbedringer på posten. Her landede Vestas således et plus på 56 mio. euro i det frie cash flow, hvilket var godt 200 mio. euro bedre end i samme periode i rædselsåret 2012, hvor tallet lød på minus 142 mio. euro.

Samtidig varslede ledelsen også her en opjustering fra minimum 200 mio. euro til 500-700 mio. euro. En forventning, som altså nu igen er blevet skruet op, og som dermed giver vindproducenten fra Aarhus mulighed for reducere yderligere i den massive gæld, som selskabet trækker rundt på, og som ultimo september lød på 728 mio. euro.

Overraskede analytikere

Nyheden vækker overraskelse hos Janne Vincent Kjær, analytiker hos Jyske Bank:

"Det ser ekstremt stærkt ud. Det er meget overraskende, at de kan levere så kraftigt et frit cash flow i 2013. Mine forventninger lå inden i den lidt lavere ende af det tidligere interval mellem 500-700 mio. euro, så det er rigtig stærkt og meget positivt for Vestas," siger hun til Ritzau.

Også Jacob Pedersen, analytiker i Sydbank, er positivt overrasket:

"Det er supergodt nyt. Det viser, at de tiltag, man laver, de kaster det rigtige af sig - at man får nedbragt gælden yderligere. Og så er det et vidnesbyrd om,
at Vestas er væsentligt bedre kørende end det, mange - i hvert fald tidligere - har forventet," siger analytikeren til nyhedsbureauet.

Efter offentliggørelsen af opjusteringen tog Vestas-aktien et hop på 5,5 pct. og lukkede i 186,10 kr., hvilket gjorde aktien til den mest stigende i C20-regi.

Vestas offentliggør årsrapport for 2013 den 4. februar 2014.

Texas-projekt bag stor juleordre til Vestas 

Vestas flytter udskibning til Aarhus Havn

Avis: Vestas' tidligere pressechef forlader selskabet

Vestas flytter central person i Nørremark-sag 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også