Bladt sikrer sig kæmpe tysk ordre
FRANKFURT. Offshore-ægteskabet i mellem DONG og Siemens er ikke kun godt nyt for vindmølleingeniørerne i Brande.
Også i Aalborg kan man glæde sig over, at landets største energiselskab igen-igen har valgt Siemens som leverandør.
Fremadstormende Bladt Industries, der også har leveret fundamenter til Anholt og London Array, skal levere 97 monopæle til DONG's rekordstore tyske investering i Gode Wind 1 og 2-projekterne på i alt 582 megawatt.
"Vi er meget begejstrede for at have vundet kontrakten på Gode Wind-fundamenterne," siger Bladt CEO, Peter Rindebæk.
Milliard-investeringer på vej i det nordjyske
Milliarder på vej til Aalborg
Hverken køber eller ordregiver ønsker at fortælle om prisen for de knap 100 fundamenter, men ordren anslås til en værdi på cirka 4 mia. kr. Det vurderer vindanalytiker Feng Zhao fra BTM Consult - Navigant.
Han forklarer, at fundamenterne i projekter af den størrelse typisk udgør mellem 22 og 25 pct. af omkostningerne.
"Det er også gældende for Gode Wind 1 og 2," oplyser Feng Zhao. Med en samlet pris på 16,4 mia. kr., svarer det til mellem 3,6 og 4,1 mia. kr.
Udover de 97 fundamenter, skal Bladt Industries formentlig også levere transformerstationer til de to projekter. Det trækker ordrens samlede størrelse op.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Flere ordrer på vej
Selskabet fortæller på EWEAs offshorekonference i Frankfurt, at fundamenterne bliver større, end hvad man tidligere har leveret.
"Vi har et langsigtet samarbejde med DONG, og vi er glade for at kunne sætte vores fingeraftryk på endnu en europæisk vindpark," siger Peter Rindebæk.
Gode Wind 2, eksempelvis, opføres på vanddybder på helt op op til 60 meter (mere end tre gange dybere end Horns Rev 2), og det kræver monopæle med en diameter på næsten ni meter.
Vægten? Den runder 1.000 ton eller omtrent fem gange så meget, som de fundamenter, der blev brugt ved Horns Rev 2.
”Hold kæft, vi har truffet mange dårlige beslutninger”
DONG's nye milliardpark tæt på grænsen
Relaterede artikler:
”Hold kæft, vi har truffet mange dårlige beslutninger”
For abonnenter
Milliard-investeringer på vej i det nordjyske
For abonnenter