DONG's nye milliardpark tæt på grænsen
Det statsejede danske energiselskab DONG Energy satte rekord, da man mandag bekendtgjorde en 2,2 mia. euro (16,4 mia. kr.) dyr investering i to store havvindmølleprojekter i den tyske del af Nordsøen
Projekterne, der bærer navnene Gode Wind 1 og 2, består af 97 udgaver af Siemens nyeste kæmpemølle på 6 MW og med en rotor på 154 meter.
Større og større parker
Med sammenlagt 582 MW, der rækker til årligt at fodre 600.000 tyske husstande med strøm, har Dong ramt niveauet, der forventes at blive gængs i havmøllebranche de kommende år.
"Vi bevæger os mod større og større projekter, og det her er nok størrelsen, vi kommer til at se igen og igen i fremtiden. Det har fordele i form af synergier og lavere omkostninger pr. enhed.
DONG investerer 16 mia. i tyske møller
Men der er også grænser for, hvad man kan klare. Vi er med næsten 600 MW tæt på grænsen," siger Samuel Leupold, koncerndirektør med ansvar for DONG Energys vindkraftaktiviteter, til epn.dk.
Til sammenligning er den enorme London Array-møllepark, som DONG ejer halvdelen af, på 630 MW fordelt på 175 møller.
Omkostningsreduktion
De store parker stiller ikke mindst enorme krav til finansieringen. 16,4 mia. kr. betaler Dong for de 97 møller til projekterne, som den danske energikæmpe indtil videre ejer helt alene.
Det er dog håbet, at man kan få flere investorer med på vognen. Selskabet er parat til at parkere op til 50 pct. af ejerskabet af parkerne hos andre, og det vil typisk være institutionelle investorer som pensionsselskaber, der er i spil.
"Vi er allerede i dialog med interesserede parter, og det er nogle af the usual suspects," siger Samuel Leupold.
Mål om 10 pct. afkast
Han vil ikke afsløre, hvornår Dong forventer at have tjent den enorme investering hjem. Han er heller ikke interesseret i at fortælle, hvor meget der kan være at tjene på møllerne.
Det er dog velkendt, at Dong Energy forventer en forrentning af den investerede kapital på 10 pct. i 2016.
Her er det ikke mindst afgørende, at man med de nye kæmpemøller fra Siemens har mulighed for at nedbringe omkostningerne pr. produceret energienhed i forhold til den hidtidige topmodel på 3,6 MW.
Omkostningsreduktion
Målet er generelt at reducere omkostningen pr. produceret megawatt-time til under 100 euro i 2020 fra de 160 euro, der var gældende i 2012.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
"Det er altid svært at sammenligne forskellige turbiner, fordi der er tale om forskellige projekter med forskellig karakteristika. Men vi har i forbindelse med Gode Wind naturligvis regnet på både 3,6 MW og 6 MW, og jeg kan sige, at vi har set en signifikant forskel i økonomien.
Det skyldes blandt andet, at vi med de største møller kan eksekvere projektet med færre enheder, færre kabler, færre fundamenter, og derfor kan vi reducere omkostninger til elektricitet," siger Samuel Leupold.
Gearløs mølle
At valget faldt på møllerne fra Siemens skyldes angiveligt, at den Brande-baserede virksomhed var mest konkurrencedygtig. Siemens er lige en spids foran ikke mindst Vestas, når det kommer til fremstillingen af fremtidens kæmpemølle (Vestas' modsvar er en 8 MW-model), og når man skal aflevere en rekordbestilling, så spiller det formentlig også ind, at man kender Siemens-teknologien fra tidligere.
Fugl bremser DONG-park til milliarder
Parterne har således indgået en rammeaftale på 300 udgaver af den gearløse kæmpemølle.
Der er aktuelt tale om det tredje Dong-projekt med 6 MW-møllen, og det er tænkeligt, at Siemens-turbinen også kan finde vej i nogle af de mange projekter, der venter forude for Dong.
Selskabet har, når Gode Wind er sat i rotation, en samlet havmøllekapacitet på 3,5 MW. Det tal skal gerne vokse til omtrent 6,5 MW i 2020.
Regner man med samme megawatt-pris, som ved Gode Wind 1 og 2, står Dong Energy over for investeringer for omtrent 75 mia. kr.
Brug for klarhed
Har I travlt?
"Nej, det har vi ikke, hvis vi holder farten fra de seneste tre år. Vi vokser hurtigt i en hastigt voksende industri," siger Samuel Leupold.
Et af problemerne for den fremtidig vækst er den aktuelle politiske modstand mod vindenergi i Tyskland, hvor man mener, at vindenergi er blevet for dyrt. Den nye rekordbestilling er omfattet af den model for finansiering af mølleparker, der er gældende frem til og med 2017.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Derefter er det usikkert, hvad der er gældende, og det presser branchen.
"Vi har brug for mere klarhed over, hvad der sker efter 2017 med reguleringen. Gode Wind er kommissioneret på den nuværende model, så det er klart, hvad prisen bliver, men det er ikke klart for projekterne efter 2017. Så hvis industrien skal fortsætte i Tyskland, så har vi brug for et signal om, hvad betingelserne er efter 2017," siger Samuel Leupold.
Understøtter beskæftigelsen
Hos Siemens glæder man sig ikke overraskende over bestillingen af de mange møller. Det er først og fremmest med til at understøtte beskæftigelsen i Danmark, hvor den store mølle bliver fremstillet. Om det ligefrem fører til flere ansættelser, er endnu for tidligere at sige.
"Det er svært at sige, når det er fremme i 2015 og 2016. Men det er helt sikkert med til at understøtte beskæftigelsen i Danmark," siger Siemens-direktør Jan Kjærsgaard til dagbladet Børsen.
Siemens' vinddivision beskræfter 5.000 dansker medarbejdere.
Relaterede artikler:
"DONG viser aggressivitet"
For abonnenter
DONG udskifter vindchef i Tyskland
For abonnenter
