Gamesa får skotsk nej til vindfarm

Skotland har slået sig op som det nye Saudi-Arabien for vedvarende energi, men der er også grænser for, hvor langt skotterne vil gå for den grønne omstilling.
Flere medier skriver, at den skotske energiminister Fergus Ewing har vendt tommelfingeren nedad til et 117MW stort vindprojekt, som spanske Gamesa skulle levere 40 møller til.
Projektet - Harelaw Renewable Energy Park - skulle have ligget ved Glenouther Moor i udkanten af Glasgow, men ifølge myndighederne er vil de 118 meter høje møller ødelægge landskabet visuelt og skabe for meget støj.
"De signifikante effekter ved Glenouther Moor-vindparken er for store for lokalsamfundet," udtaler Fergus Ewing ifølge Wind Power Monthly.
Skotland har installeret mere end 4 GW vindkraft, men myndighederne er i den seneste tid blevet presseret grupper, der mener, at vindmøllerne tager for meget plads.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her
Kinas møllemarked vil dominere fremover
Endnu en mølleproducent får grønt lys i Brasilien