Mitsubishi kan bestemme i 2016

Det er en kompleks ejerskabsaftale, der lægger bag aftalen mellem Vestas og Mitsubishi om et joint venture på offshore-området.
I følge dagens fondsbørsmeddelelse fra Vestas, vil ejerskabsfordelingen være 50 procent til hver af Mitsubishi og Vestas med en option til Mitsubishi om at ændre ejerskabsfordelingen til 51 procent til Mitsubishi og 49 procent til Vestas i april 2016, skulle japanerne ønske det.
Analytiker: Nu er Vestas klar til kampen mod Siemens
Med andre ord kan Mitsubishi altså få bestemmende indflydelse i joint venturet på cirka samme tidspunkt, hvor man må formode, at selskabets kommende megamølle - V164'eren - for alvor kan få sit markedsgennembrud.
Ulige størrelser
Af de to nye samarbejdspartnere er Vestas klart den mest erfarne på vindmølleområdet, mens Mitsubishi samlet set er mange gange større end Vestas. Mitsubishi er en af verdens førende producenter af maskiner inden for energisystemer, atomkraft, og kommerciel luftfart og rumflyvning. Selskabet har omkring 68.000 medarbejdere og en koncernomsætning i regnskabsåret 2012 på omkring 158 mia. Siden selskabet leverede Japans allerførste vindmølle til kommerciel brug i 1982, har Mitsibishi på verdensplan leveret mere end 4.200 møller med en samlet produktion på næsten 4.400 MW.
Vestas indgår offshore-aftale med Mitsubishi
Vestas har på den anden side leveret mere end 50.000 vindmøller i selskabets levetid, men har "kun" 17.000 ansatte.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her