Dansk Greenpeace-aktion mod Shell

35 demonstranter fra Greenpeace har onsdag morgen indledt en aktion på Shells olieraffinaderi i Fredericia, skriver flere medier.
De er klædt ud som isbjørne for at protestere mod Shells jagt på olie i Arktis, oplyser miljøorganisationen.
"Selskabet går forrest i jagten på olie i Arktis, selv om de har vist sig komplet ude af stand til at beskytte det sårbare miljø og den unikke natur i Grønland og resten af regionen," siger Helene Hansen, talsmand for Greenpeace, til Ritzau.
En gruppe er klatret op på en af raffinaderiets store siloer, mens en anden gruppe er nået op på den største skorsten på raffinaderiet.
Ritzau skriver, at Greenpeace-aktionen er en del af en global kampagne mod Shell (jf. billede).
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Relaterede artikler:
Kinesisk oliegigant i kraftig fremgang
For abonnenter