GE får ordre i Tyrkiet
Vestas' amerikanske rival, General Electric, har fået en ordre på 13 af sine 2,75 MW-møller til et projekt i Tyrkiet. Det fortæller GE i en pressemeddelelse.
De 13 møller skal installeres i Gök II-projektet i Akhisar og er bestilt af tyrkiske GAMA Enerji i samarbejde med GE's finansieringsarm, GE Energy Financial Services. Det er tredje vindfarm, at de to selskaber i fællesskab bygger i landet.
Her er Europas mest vindglade lande
Tyrkisk eksportrådgiver: Danskere skal droppe beskedenheden
Møllerne installeres i Akhisar, 40 kilometer fra Tyrkiet, og ventes færdiginstalleret i 2014.
Tyrkiet er et vindmarked i vækst og installerede 506 MW i 2012, hvilket dermed bragte den samlede vindkapacitet op på 2488 MW ifølge tal fra BTM Consult.
Vestas har igennem tiden installeret 604 MW i landet, svarende til en markedsandel på knap 25 pct., men med leveringer for kun 48 MW i 2012 stod det danske selskab dermed for mindre end en tiendedel af årets nye kapacitet.
Vestas offentliggjorde senest en ordre til Tyrkiet i maj 2011.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch