Vestas sandsynlig leverandør til to store USA-projekter
Den amerikanske projektudvikler RES Americas ser ud til at have udset sig Vestas som leverandør til to store vindmølleprojekter, som selskabet for nylig kom et vigtigt skridt nærmere realiseringen af med indgåelse af langsigtede aftaler om salg af strøm fra parkerne.
Der er tale om de to vindmølleprojekter Origin Wind Energy og Pleasant Valley Wind, der er skaleret til henholdsvis 150 og 200 megawatt, og ifølge selskabets hjemmeside er der til begge projekter tiltænkt anvendelse af V100-møller - en af Vestas' møller - på 2 megawatt.
Vestas-top misser kursfest
Det er dog tidligere set, at en leverandør skifter leverandør undervejs i et projektforløb, men umiddelbart peger pilen altså mod Vestas. Selskabet bekræfter over for Ritzau Finans, at det går efter en 2 megawatt møller, og at det i øvrigt snart venter at kunne indgå en vindmøllebestilling.
"Planen er at bruge 2 megawatt-møller, og RES er i gang med at færdiggøre aftaler om leverance af møller og andre komponenter, oplyser Anna Giovinetto, VP Corporate Affairs, fra RES Americas til Ritzau Finans.
RES, som står for Renewable Energy Systems, er en af Vestas' nøglekunder og har på globalt plan mange gange tidligere anvendt møller fra den danske leverandør. I 2010 bestilte RES Americas blandt andet 250 megawatt hos Vestas til projektet Cedar Point Wind.
Analytiker: Vestas overhaler Siemens på ordrevækst
Det er efterhånden ved at være længe siden, at Vestas sidst annoncerede en stor ordre til det amerikanske marked, hvor ordrestrømmen tørrede ud i løbet af 2012 i takt med med, at udløbet af den vigtige støtteordning Production Tax Credit
(PTC) nærmere sig ved årsskiftet.
Først lige efter årsskiftet kom en forlængelse af PTC-ordningen på plads, hvilket sidenhen har øget aktiviteten hos projektudviklingsselskaberne og nu skaber håb om snarlige ordrer til Vestas. Den seneste store mølleordre til Vestas i USA er dateret 27. februar 2012.
vælger reelle boringer. NWOG har ind til 17. november til at afgøre det.
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 30 dage? Klik her
/ritzau/FINANS