Vestas-kunde ser USA gøre comeback som vækstmarked

Stigende gas- og elpriser har gjort det mere attraktivt at investere i vindmølleprojekter i USA, lyder det fra portugisiske EDP, der har været storindkøber af Vestas-møller.
/ritzau/FINANS

De fundamentale forhold for investering i vindmølleprojekter i USA er blevet forbedret betydeligt, ifølge en af verdens største vindparkejere, portugisiske EDP Renovaveis (EDPR), der historisk har købt mange møller hos Vestas.

USA kommer derfor til at udgøre kernen i EDPRs vækst, oplyste selskabet onsdag i forbindelse med sit regnskab for første halvår. Selskabet har hvad det selv kalder for en "fleksibel vækstmodel", hvor selskabets investeringer kanaliseres ud til de markeder, hvor selskabet kan opnå det bedste afkast.

Vestas-storkunde sikrer sig vigtig 200 MW-aftale i USA

Og de forbedrede forhold på det amerikanske marked betyder, at USA kommer til at fylde mere vækstmæssigt, end hvad det stod til at gøre i den tidligere strategi. De forbedrede fundamentale forhold i USA afspejler sig i form af stigende spotpriser på elektricitet.

"Vi ser en stærk bedring fra meget lave priser. Priserne steg 24 pct. på årsbasis (i første halvår, red). Det er primært drevet af den meget stærke udvikling i gasprisen, der i dag ligger på 3,8 dollar per million Btu (British thermal unit, red.), sagde selskabets finansdirektør Rui Teixeira på en telekonference onsdag, ifølge en udskrift fra Bloomberg News.

Han tilføjede, at udviklingen repræsenterer en stigning i gasprisen på 55 pct.

"Så vi ser klart en forbedring i forretningsmiljøet i USA, hvilket er drevet af disse positive trends i priserne, fortsatte Teixeira.

EDF køber sig ind i stort vindprojekt i USA

Derfor kommer det amerikanske marked i 2014/15 igen til at udgøre et vækstmarked for selskabet. Selskabets investeringer globalt bliver ikke ændret i forhold til de nuværende niveauer, så øget fokus på investeringer i USA kommer til at ske på bekostning af lavere investeringer i Europa.

EDPR har i 2013 et mål om opsætning af møller med en samlet kapacitet på 500 megawatt. Ved halvårsskiftet havde selskabet nået 163 megawatt, mens de resterende er under konstruktion eller nærmer sig etablering.

Selskabet har globalt en installeret vindmøllekapacitet på 8,1 gigawatt, hvoraf 45 pct. er opsat i USA, mens 54 pct. er opsat i Europa.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også