Logisk frasalg for Vestas

Det giver god mening, at Vestas nu frasælger sine ejerandele i to østeuropæiske vindkraftværker, vurderer Sydbank.
Foto: Vestas
Foto: Vestas
AF RITZAU FINANS

Vestas' beslutning om at frasælge to vindmølleparker i Bulgarien og Rumænien for godt 947 mio. kr. er både logisk og positiv set i relation til vindmølleproducentens nuværende finansielle situation.

Så klar er vurderingen fra Sydbanks Vestas-analytiker, Jacob Pedersen, der ser god ræson i at flytte pengene fra balancen og over i de frie pengestrømme, hvor hele salgsbeløbet vil blive noteret i løbet af andet og tredje kvartal.

Vestas sælger kraftværker for 1 mia. kroner

"Vestas har tidligere bygget en række vindmølleparker, som man selv har beholdt for at styrke sin grønne profil. Men når man kigger på Vestas' finansielle situation i dag, kan man spørge sig selv, om det fortsat giver mening at hente grøn energi fra egne parker. Og i min bog er svaret et rungende nej, for man kan ligeså godt købe den grønne energi fra energiselskaber som Dong eller lignende," siger Jacob Pedersen til Ritzau Finans og fortsætter:

"Sådan et salg her giver ekstra pengestrømme, og det er det, der skal til for at dæmpe frygten for, at Vestas skal lave en kapitalforhøjelse for at redde finanserne. Den frygt bliver sparket til hjørne med det her salg, der er et fornuftigt skridt på vejen til at sikre positive pengestrømme i regnskabsåret 2013.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Tiltrængte kontanter

Netop pengestrømme har været højt på dagsordenen blandt markedsdeltagerne i casen Vestas gennem de seneste kvartaler. Pengekassen hos vindmølleproducenten var i et syngende minus sidste år, og det skabte spekulationerne om, at Vestas kunne blive nødt til at gennemføre en kapitalforhøjelse, hvilket alt andet lige ville udvande aktieværdien hos investorerne.

Vestas forhandler stadig med Mitsubishi

Derfor har det danske selskab taget en række skridt i retningen af at styrkepengestrømmene i løbet af 2013. I starten af året lavede Vestas således et
tilsvarende salg af en vindmøllepark på 90 MW i Chile, som påvirkede selskabets pengestrømme og ordrebeholdning i første kvartal positivt.

"Første kvartal var påvirket af salget af parken i Chile. Kvartalet var faktisk en smule ringere, end jeg havde ventet på pengestrømmene, når man korrigerer for det. Hele historien på Vestas går på frygten for en kapitalforhøjelse, og det her er et logisk og positivt skridt i retningen af at undgå det, siger Jacob Pedersen.

Analytikeren har den positive anbefaling "køb" af Vestas, der har startet fredagens handel i toppen af C20 Cap-indekset med en stigning på 2,6 pct. til 74,20 kr.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Photo: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også