Der er blevet spekuleret i, at Vestas har indstillet forhandlingerne med japanske Mitsubishi Heavy Industries (MHI) om et potentielt samarbejde mellem vindmølleproducenten og industrikonglomeratet.
Men senior vice president, Morten Albæk, afviser, at det er tilfældet.
"Hvis ikke vi snakkede med Mitsubishi, ville vi være forpligtede til - som et børsnoteret aktieselskab - at udsende en investormeddelelse," sagde han til Recharge i forbindelse med et arrangement i Tokyo.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Albæk afviste at kommentere yderlige på samtalerne med MHI, som er foregået siden i hvert fald august sidste år, da Vestas fortalte om forhandlingerne til sine investorer.
Forhandlingerne forventes at dreje sig om et muligt joint-venture samarbejde til offshore-markedet for vindmøller.
I marts opfordrede Vestas' bestyrelsesformand, Bent Nordberg, til tålmodighed omkring forhandlingerne.