Vestas får forlænget servicekontrakt i Wisconsin

Den danske vindmølleproducent får forlænget en servicekontrakt på 180 vindmøller i USA.
AF RITZAU FINANS

Vestas har fået en ny serviceordre i hus til teknikerne i USA.

We Energies skal fortsat have Vestas til at vedligeholde 180 vindmøller med en samlet kapacitet på 309 MW i tre vindfarme i staten Wisconsin.

Det fortæller Vestas i en meddelelse.

Forlængelsen gælder fire år og træder i kraft i slutningen af 2013. We Energies har valgt Vestas' AOM 4000-løsning, den næstdyreste i serviceforretningen.

"Denne serviceforlængelse demonstrerer vores stærke samarbejde med Wisconsins største elselskab og viser deres tillid til både vores produkter og vores servicehold," udtaler Chris Brown, Vestas' amerikanske salgschef.

We Energies har været kunde hos Vestas siden 1999, og de to V47-møller, selskabet leverede dengang, er med i serviceaftalen. Derudover gælder den vedligehold af 88 V82-1,65 MW-møller og 90 V90-1,8 MW-møller, der er installeret i henholdsvis 2008 og 2011.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også