Mere end tre år efter, at reglerne trådte i kraft, pålægger bygningsreglementet stadig bygherrer at foretage urentable energiinvesteringer.

Det skyldes, at energikravene til nye bygninger nærmest tvinger bygningsejere til at installere eksempelvis solfangere, solceller og varmepumper på bygninger i områder, hvor det samfundsøkonomisk og miljømæssigt er mere rentabelt at bruge fjernvarme til opvarmning.

"Reglerne tvinger kommuner og bygherrer til at lave nogle af de mest tåbelige investeringer. Der ligger stadig en masse investeringer med en høj samfundsøkonomi, som man burde fremme i stedet, eksempelvis konvertering af større ejendomme til fjernvarme," siger Anders Dyrelund, markedschef for Energi & Klima hos Rambøll.

Regningen ender hos bygherren og de bygningsejere i området, der allerede benytter fjernvarme.

Når bygherrer tvinges til at installere varmepumper eller solfangere og fravælge fjernvarmen, er der færre om de fælles regninger til fjernvarmen, og samtidig hænger bygherren på halvdårlige løsninger.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Ulogiske investeringer

Brian Vad Mathiesen, lektor ved Institut for Planlægning, Aalborg Universitet, peger på, at de små løsninger, en bygningsejer kan etablere på sin egen matrikel, ofte er mindre samfundsøkonomisk rentable end store kollektive løsninger – som vindmølleparker eller fjernvarme – der etableres i fællesskab.

De nuværende regler betyder, at hvis en bygning ikke kan isoleres, så den opfylder energikravene, tvinges bygherren til at installere eksempelvis solenergi på taget. En del af bygningens energiproduktion kan så trækkes fra energiforbruget. Men det er urentabelt, at hver eneste bygning anses som en isoleret ø, lyder kritikken.

"Reglerne forhindrer, at man samarbejder, og investeringerne bliver meget højere, i forhold til hvis man investerede i vedvarende energi andre steder end på sit eget tag," siger lektor Briad Vad Matthiesen.

Carlsberg opsætter solceller i skyggen

I Carlsberg-bydelen i København tager man sig til hovedet over de nuværende regler. Her begynder opførelsen af 101.000 kvadratmeter undervisningslokaler, butikker, kontorer, boliger og kældre i løbet af sommeren 2013.

De nuværende regler betyder, at bydelen blandt andet tvinges til at installere solceller på tagene, selv om det både samfundsøkonomisk og miljømæssigt giver bedre mening at investere i vedvarende energi andre steder end midt inde i byen.

"Vi vil gerne spare energi og mindske CO2-udledningen, men vi vil gerne gøre det på den mest effektive måde," siger CEO for Carlsberg-byen, Lars Holten.

Han suppleres af udviklingschef i Carlsberg-byen Jacob Andersen.

"Selv om det klart kan dokumenteres, at de kollektive løsninger er mere rentable og der, hvor man får mest CO2-neutralitet for pengene, så skal man supplere med egne energiløsninger inden for matriklen. Det betyder, at når vi bygger en by, må vi sætte solceller op på skyggefulde steder, hvor de ikke er effektive, og der bliver også større driftsudgifter, fordi man får små isolerede arealer med solceller, som skal serviceres," siger han.

Fra Rambøll lyder kritikken, at solceller er langt mindre rentable end eksempelvis havvindmøller, der endda er væsentligt dyrere end artsfællerne på land. Men fordi de færreste kan stille en stor vindmølle op på deres egen grund, tvinges bygherrer til at investere i ringere alternativer.

"Solceller er den dårligste og mest urentable måde at lave el på. Det koster to-tre gange så meget som havvindmøller. Reglerne er et paradoks, fordi det let kan eftervises, at sådanne investeringer langt fra overholde kravet til samfundsøkonomisk forrentning," siger Anders Dyrelund fra Rambøll.

Ekstraregning: 75 mio. kr.

Han har regnet på Carlsberg-byggeriet og fortæller, at lokalsamfundet i Carlsberg Byen og resten af København kan spare mindst 75 mio. kr., hvis man udnytter fordelene ved byens energiinfrastruktur, i stedet for at bydelen lidt forsimplet betragtes som en isoleret ø, der skal producere sin egen energi.

Derfor mener Anders Dyrelund, at bygningsreglementet i det mindste burde tillade en bygherre i Kobenhavn at investere i eksempelvis en møllepark i Vestjylland eller i Østersoen, hvor vindforholdene er bedre, og så få vindmølleandelen tinglyst i ejendommen.

"Det vil gavne samfundsøkonomien og miljøet, og det smarte elnet kan let overføre strømmen," siger han.

Hos Carlsberg-bydelen efterlyser man en lignende løsning. Her foreslår man, at der oprettes en landsdækkende klimafond, der foretager investeringerne for bygherren.

"Når man ikke kan leve op til kravene på sin byggegrund, så indbetaler man til klimafonden, der investerer i eksempelvis vindmøller, så den samlede energiproduktion bliver mere miljøvenlig," siger udviklingschef Jacob Andersen.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her