Google køber højtragende vindfirma
Selv om Google efterhånden har ekspanderet til mange andre ting end blot internetsøgning, så hører selskabets seneste investering dog til blandt de mere kuriøse.
Googles hemmelighedsfulde underdivision - Google X - har nemlig købt det amerikanske vindselskab Makani Power, skriver flere medier.
Der er dog ikke tale om et hvilket som helst vindfirma. Makani Power adskiller sig nemlig ved at producere turbiner til særlige drager, der generer strøm i flere kilometers højde.
Ifølge CNET testede Makani Power i sidste uge en drage, der kan generere 30 kwh strøm, men selskabet forventer at kunne producere modeller, der kan nå op på 600 kwh. Det er stadig langt fra traditionelle vindmøller, men til gengæld er dragene markant billigere at bygge.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 30 dage? Klik her
Prisen på overtagelsen er ikke offentliggjort, men Google har i alt investeret 15 mio. dollar i Makani Power siden 2007.
Det er dog langt fra første gang, at Google satser penge i vindbranchen. Bl.a. kastede internetgiganten 100 mio. dollar i en vindmøllepark i den amerikanske stat Oregon i 2011.
Relaterede artikler:
Branche-analytiker: Vestas er færdig uden offshore
For abonnenter