Statkraft vil "overveje" brug af kinesiske møller

Både kvalitets-, sikkerheds- og transparenskriterier skal dog overholdes, hvis brug af kinesiske møller skal komme på tale, lyder det fra tysk VE-chef. 
Statkraft udelukker ikke de kinesiske møller, men der skal en del på plads, før det kan blive aktuelt, lyder det. | Foto: Statkraft/ Bjørn Iuell
Statkraft udelukker ikke de kinesiske møller, men der skal en del på plads, før det kan blive aktuelt, lyder det. | Foto: Statkraft/ Bjørn Iuell

Det norske statsejede energiselskab Statkraft udelukker ikke, at selskabets vindmølleparker engang kan komme til at stå med kinesiske møller. Det kræver selvfølgelig, at møllerne overholder de kriterier, der opstilles for de europæiske møller. 

Det skriver Recharge

Energiselskabets tyske VE-chef, Claus Urbanke, understreger dog også, at det endnu ikke er aktuelt, da de kinesiske producenter ikke har gjort noget indtog i det europæiske marked endnu. 

”Når de kommer, vil vi helt sikkert også tale med dem, men vi har ikke megen erfaring med kinesiske leverandører. Jeg kan ikke fortælle dig om nogen dårlige eller gode erfaringer, men selvfølgelig vil vi overveje dem, hvorfor ikke?,” siger han til Recharge. 

Det kan også komme til at ske. I hvert fald har et par kinesiske mølleproducenter vist interesse for at etablere en europæisk produktion af møller. Senest har Sany meldt sig på banen, hvor selskabets europæiske regionschef meldt, at der arbejdes mod at bygge en møllefabrik med en årlig kapacitet på 1 GW i Europa muligvis allerede næste år.

Der skulle være snakke om Tyskland, Spanien eller Tyrkiet til placering af fabrikken. 

I juli skrev også El Espanols erhvervmedie Invertia med henvisning til anonyme kilder, at Goldwind var i Spanien for at undersøge mulighederne for såvel at købe projekter som etablere fabrik. 

For to år siden annoncerede mølleproducenten Ming Yang over for Bloomberg sine planer om at bygge en vindmøllefabrik i Europa. Der har dog siden været særdeles stille på den front.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også