Sany har store planer.

Dels på produkthylderne, hvor den kinesiske mølleproducent i lighed med sine landsmænd ikke køber ind på bl.a. Vestas lønlige håb om en afmatning i teknologiræset. Sany slog begyndelsen af året slog Envisions 10 MW-landmølle da den første 919-model med en angivet kapacitet på op til 11 MW.

Dels på det geografiske plan. For at Sany – ligeledes i lighed med flere øvrige kinesiske mølleproducenter – har blikket rettet ud over det enorme men også enormt konkurrenceprægede hjemmemarked, er også velkendt. Men til Recharge siger selskabets europæiske regionschef, Haijun Deng, at der arbejdes mod at bygge en møllefabrik med en årlig kapacitet på 1 GW muligvis allerede næste år.

”Vi har et par muligheder i forhold til at opføre fabrikker. Vores førsteprioritet vil være i Tyskland,” siger han til mediet og nævner Spanien og Tyrkiet som alternativer.

10 MW-møller til Tyskland

Dermed taler han durk ned i frygt hos den vestlige vindindustri, der har luret i mange år. Men som med de seneste års økonomiske deroute hos især mølleproducenterne har taget massivt til i volumen – og som ofte bruges som det primære slagnummer i industriens nyligt genoplivede ønske om statslig hjælp. At kineserne kommer.

Sany har dog – igen ikke ulig flere af sine kinesiske rivaler – været til stede i Europa ganske længe. I 2012 købte mølleproducentens moderselskab den tyske producent af betonpumper, Putzmeister, og tidligere i år indledte selskabet en proces mod at blive børsnoteret også i Frankfurt. For to år siden blev Sanys mølleproducerende datterselskab i øvrigt børsnoteret i Shanghai.

Den første vindmølleordre i Europa er dog endnu ikke annonceret. Men kontraktforhandlingerne med en kunde om at opføre to 10 MW-møller i Tyskland er dog så fremskredne, at installationen forventes at ske i begyndelsen af 2025, hævder regionsdirektøren ifølge Recharge. Dog uden at der sættes navn på kunde eller projekt.

Størst vækstområde uden for Kina

Såfremt der bliver landet en ordre i Tyskland, vil det åbne Europa for Sany. Det slog bestyrelsesformand Zhou Fugui fast på et investorkald i forrige uge, hvor han i øvrigt konstaterede, at udlandet ”vil være selskabets største fremtidige vækstområde”.

”Selv om det kræver en vis proces at komme ind på det europæiske marked, så vil opfølgende ordrer komme ret stabilt, når først man er på leverandørlisten hos de europæiske kunder,” sagde formanden, der også fremhævede Sydøstasien, Latinamerika, Mellemøsten og Nordafrika som potentielle markeder uden for Kina.

Adskillige udmeldinger, ingen fabrikker

For et par måneder siden var det en anden kinesisk mølleproducent, der blev meldt på vej mod Europa. I juli skrev El Espanols erhvervmedie Invertia med henvisning til anonyme kilder, at Goldwind var i Spanien for at undersøge mulighederne for såvel at købe projekter som etablere fabrik. 

Den tidligere suveræne markedsleder i Kina har i de seneste år kommet under pres fra konkurrenter som bl.a. Sany, der sidste år var den femtestørste producent i Kina og den niendestørste i verden. I første halvdel af 2023 har Sany efter eget udsagn modtaget ordrer på 8,35 GW – næsten en halv gang mere end Vestas annoncerede i samme periode.

I det hele taget ser den kinesiske dominans på vindmarkedet ofte uundgåelig ud. Siden 2020 er mere end halvdelen af den globale udbygning forsynet med kinesiske møller, hvilket står til at blive tilfældet også i den overskuelige fremtid. Omvendt kan det dog også bemærkes, at tilstedeværelsen på såvel det nordamerikanske som europæiske marked fortsat også er til at overskue.

Også trods udmeldinger om snarlig lokal produktion. For to år siden annoncerede Ming Yang i et interview med Bloomberg sine planer om at bygge en vindmøllefabrik i Europa, men siden har der ikke været yderligere udmeldinger om de planer. Ligeledes har mølleproducenten heller ikke formået at følge op på sin europæiske debutordre på landmøller til den lille italienske kystpark, Taranto.