European Energy vil have 10 GW i USA om tre år

Med et kvantespring har USA overhalet Europa som interessant marked for vedvarende energi og i særdeleshed Power-to-X, konstaterer udvikleren, der vil sætte turbo på sin amerikanske satsning.
European Energys direktør for projektudvikling, Thorvald Spanggaard. | Foto: European Energy
European Energys direktør for projektudvikling, Thorvald Spanggaard. | Foto: European Energy

Selv om man har Europa skrevet ind i selskabsregistret, behøver det ikke at blive taget så bogstaveligt. European Energy har således allerede i flere år været aktiv såvel i Syd- som Nordamerika. I marts blev der f.eks. indgået en aftale med Maersk om levering af amerikansk e-metanol fra 2025/26 via strøm fra omkring 1,2-1,5 GW nyetableret sol og vind.

Imidlertid er projektudviklerens amerikanske ambition langt højere end det. I en ny strategiudmelding sætter European Energy nu sigtekornet ind mod at have vedvarende energiprojekter bare i USA med en kapacitet på 10 GW i 2026.

”European Energy anser USA som et afgørende marked for sol og vindkraft, såvel som teknologier som Power-to-X, der bliver essentielle løsninger i dekarboniseringen af de sværest omstillelige sektorer i økonomien,” siger adm. direktør, Knud Erik Andersen i annonceringen.

USA har overhalet Europa

Siden marts er der da også sket et og andet. Både for den fremtidige amerikanske udbygning af sol og vind, der ellers har været for nedadgående i år, men måske især i forhold til etableringen af grønne brintprojekter og PTX.

Det gælder især vedtagelsen af den lovpakke, der endte med at blive kaldt Inflation Reduction Act. Foruden en tiårig forlængelse af de generøse skatterabatter til sol og vind – der på nogle måder endda bliver endnu mere lukrative end tidligere – står USA til at gøre grøn brint uhyre attraktivt. Fra årsskiftet og ti år frem kan det støttes med op til 3 dollar/kilo (23 kr./kg).

”Der er ingen tvivl om, at Inflation Reduction Act sammen med anden lovgivning betyder et kvantespring i grøn, amerikansk energihistorie,” fastslår European Energys direktør for projektudvikling, Thorvald Spanggaard.

”Var jeg blevet spurgt for et år siden, ville jeg uden tvivl have sagt, at EU var foran. Nu er jeg lige så lidt i tvivl om, at USA er det. Ved at præmiere hele værdikæden fra produktionen af moduler og møller, til når den grønne brint kommer ud af hanen, skaber de ikke bare et enormt og langsigtet marked men dermed også incitamentet til, at hele leverandørkæden giver los.”

Har købt 2.800 hektar

At USA går benhårdt efter at op- og udbygge en grøn leverandørkæde har stået klart længe. Det er sket med forskellige former for pisk som importforbuddet mod kinesiske solmoduler og kravene til jobskabelse i havvindudbud, mens der nu altså er føjet en gedigen gulerod til i form af skatterabatter. Om end disse skal fortolkes endegyldigt på plads af skattemyndigheden.

Det har da også vækket ikke blot European Energy men et væld af udvikleres interesse. Hvilket på kort sig har gjort den fortsat relativt tynde amerikanske leverandørkæde endnu mere overophedet, end den opvarmning de seneste års globale forsyningsproblemer har medført. Mens det som ved enhver andet guldfeber gør det vanskeligere at finde de ægte guldårer.

Selv om den danske udvikler vil have 10 GW i 2026, er det da heller ikke lutter færdigbyggede parker. Aktuelt er der opkøbt godt 2.800 hektar jord i Texas og det vestlige USA til udviklingen af bl.a. en solpark på 1 GWp. Men spaden er ikke på vej i jorden endnu.

”Der er en Klondike-stemning, der har lagt så stort beslag på leverandørkæden, at de færreste kan nå at bygge noget i såvel 2023 som 2024, hvis ikke de allerede er meget langt i deres planer. Vi kommer til at bruge det næste halve år på at beslutte, om vi skal opføre noget allerede i 2024,” siger udviklingsdirektøren, der ikke er nervøs for at ende med dårlige projekter i skyndingen.

”Vejen til helvede er brolagt med projekter, der ikke blev til noget på grund af manglende markedsforståelse. Og USA er et komplekst marked. Men en af vores store styrker er, at vi kender hele vejen fra greenfield til produktion, og at vi fra vores tilstedeværelse i 26 lande ved, at man skal være til stede lokalt for at få succes og globalt for at være dygtig.”

Fortsat fokus på Europa

Det betyder også, at udvikleren er gået i gang med at øge sin stab i USA markant. Mens de lokale medarbejdere som på European Energys øvrige markeder skal suppleres af it-afdelingen i Hamborg og den strukturelle ekspertise på hovedkontoret hjemme i Søborg.

For selv om der skrues markant op for ambitionsniveauet i USA er det ikke ensbetydende med, at navnetrækket helt glemmes. Det gælder også på Power-to-X, der med de nuværende europæiske elpriser ellers ikke just ser så fordelagtigt ud som i USA. Både selskabets første PTX-projekt – e-metanol-anlægget, der skal stå klar ved Kassø til næste år – og de øvrige projekter i pipelinen fortsætter.

”Det er klart, at vores projekter kræver investeringskapital, men planerne i USA afløser ikke noget. De er add-ons,” konstaterer Thorvald Spanggaard, der dog opfordrer de europæiske politikere til at være varsomme med, at de nye teknologier ikke glider Europa af hænde.

”Man må beundre den måde, USA formår at skabe et mangeårigt fundament til opførelsen af en grøn værdikæde. Samtidig håber jeg, at de europæiske politikere kigger mod USA og spørger sig selv, hvad de vil gøre for at svare på den udfordring.”

Brintbranchen: Amerikansk lov er godt nyt for danske selskaber

European Energy køber sig længere ind i PTX’ens værdikæde

Danske selskaber ser mod Amerika for PTX i stor skala

Mærsk sparker døren ind til grønt brændstofeventyr

Eurowind sender det tunge skyts til USA

Søborg-succesen European Energy får amerikansk gennembrud

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også