Vestas venter bedre servicemargin de kommende kvartaler

Dyk i serviceforretningen skyldes især engangsforhold, lyder det fra Hans Martin Smith, Vestas' finansdirektør.
Foto: vestas
Foto: vestas
AF MARKETWIRE

Serviceforretningen skuffer en del i andet kvartal hos Vestas, men der er tale om nogle engangslignende forhold, og i de kommende kvartaler ventes marginerne i den del at forretningen at komme op på et højere niveau igen.

Det siger Vestas' finansdirektør, Hans Martin Smith, i et interview med MarketWire efter vindmølleproducentens regnskab for andet kvartal.

"Vi har været inde og kigge på omkostningsbilledet på nogle projekter og har konstateret, at det simpelthen ikke holdt. Af den årsag har vi set nogle marginer komme igennem, der som selvfølgelig ikke er super tilfredsstillende. Sådan er det."

"Det er selvfølgelig træls, men når du har en stor forretning, så dukker der sådan noget op en gang i mellem," siger Hans Martin Smith.

Selvom omsætningen i serviceforretningen i andet kvartal steg til 700 mio. euro fra 622 mio. euro i samme periode sidste år, så faldt driftsresultatet, EBIT, før særlige poster i forretningen til 124 mio. euro fra 173 mio. euro i andet kvartal sidste år.

EBIT-marginen faldt dermed til 17,7 pct. fra 27,8 pct. i andet kvartal sidste år, mens analytikerestimatet lød på 23,5 pct.

Nedgangen er drevet af lavere profitabilitet på "visse projekter i USA og Afrika", skriver Vestas.

"Det er nogle specifikke one-off-agtige omkostninger, vi har haft i de lande," siger Hans Martin Smidt.

Han forventer ikke, at de problemer kommer til at række ind i de kommende kvartaler.

"Det vil jeg absolut ikke forvente, skulle jeg hilse at sige, og vi fastholder jo også vores forventninger til, hvor vi forventer at lande, og det vil sige, at vi forventer en bedring i servicemarginerne i tredje og fjerde kvartal," siger Hans Martin Smith.

Forventningerne til servicemarginen i 2022 uændret ca. 23 pct.

Analytiker: Guidance holder Vestas oven vande

Finansdirektør efter Vestas-underskud: Vi er komfortable med vores finansielle styrke og balance

Vestas vil fortsætte med at hæve møllepriserne 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også