EnergiWatch

Finansdirektør efter Vestas-underskud: Vi er komfortable med vores finansielle styrke og balance

Selv Vestas' cash flow i første halvår ikke har været "det stærkeste", står vindmølleproducenten stadig et godt sted, hvis man spørger virksomhedens finansdirektør, Hans Martin Smith.

Foto: Vestas Wind Systems

Trods underskud og negative pengestrømme er Vestas forsat meget komfortable med sin finansielle position.

Det fastslår Vestas' finansdirektør, Hans Martin Smith, i et interview med MarketWire efter vindmølleproducentens halvårsregnskab.

Et regnskab, hvor underskuddet løb op i 884 mio. euro, svarende til ca. 6,6 mia. kr., mens de frie pengestrømme for halvåret opgøres til minus 1504 mio. euro.

"Vi er meget komfortable med vores finansielle styrke. Det er ikke noget, som holder os søvnløse om natten. Vi har en stærk likviditetsbuffer og en balance, som vi synes er fin."

"Det er klart, at det er ikke det stærkeste cash flow, vi har leveret her i første halvår, det må vi da sige. Men vi kommer fra et stærkt sted, så det er ikke noget, vi går og spekulerer over - vi er fint tilfredse med den balance, vi har," siger Hans Martin Smith.

Per 30. juni havde Vestas en nettorentebærende position på minus 415 mio. euro mod en positiv position på 334 mio. euro på samme tid året før. Kontantpositionen på samme tid faldet til 1350 mio. euro mod 1596 mio. euro ved udgangen af andet kvartal sidst år.

Solvensprocenten er faldet 5 procentpoint i perioden - til 17,9 pct.

Vestas vil fortsætte med at hæve møllepriserne 

Vestas lander trecifret millionunderskud i andet kvartal 

Mere fra EnergiWatch

Ørsted tvinges til at udskyde kulstop

Regeringen beordrer Ørsted til at holde tre kul- og oliefyrede kraftværker i drift frem til 2024. Energiselskabet fastholder mål om CO2-neutralitet i 2025.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs