Fred. Olsen henter 3,5 milliarder kroner til landvind

Det norske Bonheur-selskab har indgået en finansieringsaftale på både eksisterende og kommende vindmølleparker i Europa.
Foto: Janus Engel
Foto: Janus Engel

Norske Fred. Olsen Renewables har sikret sig 480 mio. euro (3,5 mia. kr.) til tre eksisterende vindmøllerparker, mens pengene også skal bruges på kommende landvindprojekter i Sverige og Storbritannien.

Det skriver moderselskabet Bonheur i en meddelelse.

Fred. Olsen-selskabet skal fortsat sidde på en ejerandel på 51 pct. i vindmølleparker, mens en investeringsfond skal sidde på de resterende 49 pct.

Det skal altså ske gennem en 3,5 mia. kr. fond, hvor Kommunal Landspensjonskasse (KLP) og MEAG Munich ERGO Asset Management (MEAG) handler på vegne af forskellige dele i Munich Re Group, herunder Keppel, der hver især forpligter sig til 160 mio. euro (1,2 mia. kr.).

"Fred. Olsen-relaterede virksomheder har i mere end 25 år udviklet et stærkt økosystem og en solid track record inden for vedvarende energi. Vi er meget glade for fortsat at opbygge gode partnerskaber, og her med stærke langsigtede vedvarende energiinvestorer KLP, MEAG og Keppel. Dette er endnu et vigtigt skridt til yderligere at styrke vores evne til at bidrage til verdens behov for vedvarende energi," siger Anette Olsen, adm. direktør for Bonheur.

Til en start tager fonden en ejerandel på 49 pct. i tre landvindparker med en samlet kapacitet på 258 MW. Det drejer sig om Lista Vindkraftverk, Fäbodliden Vindkraft og Högaliden Vindkraft.

Foruden de tre norske og svenske parker har fonden eksklusive rettigheder og forpligtelse til at ligeledes investere 49 pct. i alle vindmølleprojekter på land i Storbritannien og Sverige, som Fred. Olsen viderefører til endelig investeringsbeslutning (FID).

Det gælder, indtil de 480 mio. euro er fuldt udnyttet eller en periode på fem år er udløbet.

Fred. Olsen og fonden vil efter FID bære de anslåede byggeomkostninger efter ejerskab. Investeringsfonden vil blive forvaltet af Hvitsten, der har licens som infrastrukturfondsforvalter ejet af Fred. Olsen & Co.

Ved afslutningen af investeringsperioden for hver vindmøllepark tilbagegår en andel på 100 pct. i vindmølleparkerne til Fred. Olsen Renewables for en nominel værdi.

VE er fortsat Bonheurs guldfugl

Fred Olsen indgår norsk havvind-samarbejde

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også