
Den børsnoterede danske virksomhed Ennogie Solar Group med base i Herning kan fredag oplyse om to tyske ordrer på solcelletage.
Den ene aftale omfatter levering af bygningsintegrerede solcelletage til et projekt udviklet af boligselskabet LEG Wohnen NRW.
Projektet er beliggende i Mönchengladbach og omfatter en tagflade på ca. 1000 m2, fremgår det af meddelelsen.
Derudover er der indgået en aftale om levering af solcelletag til boligselskabet GBG Wohnungsbaugesellschaft Mannheim. Projektet i Mannheim omfatter en tagflade på ca. 350 m2.
"Ordreværdierne placerer begge ordrer i niveau A (som er på under 2 mio. kr.) i selskabets ordrehieraki," skriver selskabet og tilføjer, at de offentliggøres på grund af ordrernes "strategiske vigtighed for den tyske vækst, samt at de tilsammen er højere end 2 mio. kr.
Markedet for tagrenovering i boligforeninger vurderes som værende det segment i Tyskland, der isoleret set har største potentiale for Ennogie i Tyskland.
"Og med de to salg og dermed referencer, der nu etableres, forventes flere ordrer at følge efter," lyder det fra Ennogie Solar Group.
Ennogie vinder stor ordre i Køge
Kapitalforvalter køber solcellegenanvender
Ennogie-køb ventes gennemført i november
Dansk solcelletag-selskab vil være verdens største - går nu på børsen ad bagdøren