Moody's sænker udsigten for Vestas

Kreditvurderingsinstituttet sænker udsigterne fra stabile til negative for mølleproducenten, der risikerer nedgradering på grund af omkostningsinflation.
Foto: vestas
Foto: vestas
MARKETWIRE

En omkostningsinflation på råmaterialer uden fortilfælde får kreditvurderingsinstituttet Moody's til at sænke udsigterne for kreditvurderingen af vindmølleproducenten Vestas til "negative" fra tidligere "stabile".

Den langsigtede udsteder-rating holdes for nuværende dog på "Baa1", men med de nu negative udsigter lægger Moody's op til en mulig nedgradering af kreditvurderingen.

"Ændringen af udsigterne til "negative" reflekterer fortsættelsen uden fortilfælde af omkostningsstigningerne for råmaterialer set siden februar, hvilket lægger pres på Vestas profitabilitet og fik selskabet til at nedjustere sin margin-forventning, idet størstedelen af prisforhøjelserne kun gradvist kan blive lagt over på kunderne i forbindelse med nye ordrer," skriver analytiker Oliver Giani fra Moody's i forbindelse med ændringen ifølge Bloomberg News.

Han tilføjer, at fastholdelsen af ratingen "balancerer de nuværende udfordringer med at beskytte profitabiliteten i et miljø med omkostningsinflation med forbedrede udsigter på mellem og langt sigt." Øget efterspørgsel efter vindmøller vil gavne en markedsleder som Vestas, lyder vurderingen.

Vestas-chef trods milliardunderskud: Det er ikke nogen krise for os

Økonomisk øretæve sænker Vestas' 2022-forventninger

Vestas gør plads til lån på 2 milliarder euro

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også