Vestas-chef trods milliardunderskud: Det er ikke nogen krise for os

"For os som selskab, så er det ikke nogen krise, men blot en refleksion af, at vi ikke kan træffe en beslutning om at trække os ud af Rusland og ikke også gøre regnskabet færdigt," siger topchef Henrik Andersen efter vindmølleproducentens milliardunderskud.
Foto: vestas
Foto: vestas
AF MARKETWIRE

Der er ikke krisestemning at spore hos Vestas, selvom vindmølleproducenten har fremlagt et underskud på ikke mindre end 5,7 mia. kr. for første kvartal.

Men tallene i bunden af resultatopgørelsen ser ikke pæne ud erkender Vestas' administrerende direktør, Henrik Andersen, i et interview med MarketWire.

Engangsposter er da også en stor del af forklaringen på underskuddet. Alene beslutningen om at lukke ned i Rusland og sætte Ukraine på pause udgør en økonomisk øretæve på 3 mia. kr. i kvartalet.

"Det er ikke en krise som sådan, for hvad er ordet krise. Jeg synes jo, at verden illustrerer med tydelighed, at der en energikrise og at der er kompleksitet i forsyningskæderne. Det tror jeg ikke kan være nogen hemmelighed."

"For os som selskab, så er det ikke nogen krise, men blot en refleksion af, at vi ikke kan træffe en beslutning om at trække os ud af Rusland og ikke også gøre regnskabet færdigt. Det er nogen af de ting, man en gang imellem gør, selvom det ikke ser så pænt ud, men vi er godt konsolideret," siger Henrik Andersen.

Udover hensættelserne relateret til Rusland og Ukraine har Vestas i kvartalet bogført særlige poster på 183 mio. kr. relateret til omstrukturering af produktion i Kina og Indien, hvor visse produktionsenheder er lukket.

Derudover er kvartalet belastet af store nedskrivninger inden for havvindaktiviteterne.

Selvom hensættelser og nedskrivninger fylder en del, så ændrer det dog ikke på, at der også er pres på den underliggende indtjening. Det er da også baggrunden for, at Vestas i regnskabet har nedjusteret forventningerne til hele året.

Vindmølleproducenten venter nu en omsætning på 14,5-16,0 mia. euro og en EBIT-margin før særlige poster på mellem minus 5 og 0 pct. Tidligere ventede selskabet en omsætning på 15,0-16,5 mia. euro og en margin på 0-4 pct. Før regnskabet estimerede analytikerne en omsætning i 2022 på 15,5 mia. euro og en EBIT-margin på 1,7 pct.

 

Vestas-analytiker: Det er lidt af en maveplasker

Vestas-aktien falder til bunds efter nedjustering

Økonomisk øretæve sænker Vestas' 2022-forventninger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også