Green Hydrogen suspenderer 2022 guidance ovenpå tekniske problemer

Tekniske problemer i kølvandet på seneste tests får det koldingensiske selskab til at suspendere guidance for i år, mens der er udsigt til yderligere forsinkelser.
Foto: Green Hydrogen Systems/PR
Foto: Green Hydrogen Systems/PR
AF MARKETWIRE

Danske Green Hydrogen Systems suspenderer midlertidigt forventningerne til 2022 efter at have konstateret tekniske designproblemer med Hyprovide A-Series-platformen.

Nylig testning og gennemgang performance på platformen har identificeret visse tekniske forhold, skriver selskabet i en meddelelse tirsdag morgen.

Det vil betyde yderligere forsinkelser af leveringer fra ordrebogen - og derved påvirke prognosen for 2022.

Før suspenderingen ventede Green Hydrogen en omsætning på 75-120 mio. samt et bruttoresultatet på mellem minus 15 mio. kr. og plus 15 mio. kr.

"På grund af timing usikkerhed om redesignet og den deraf følgende påvirkning på leveringsplanen og accepttest - og dermed indtægterne i 2022, vil prognosen for 2022 indtil videre blive suspenderet, indtil en fast implementeringsplan er fastlagt," skriver Green Hydrogen Systems.

Green Hydrogen er dog fortrøstningsfuld med hensyn til, at komplikationerne med A-Serie-platformen vil blive løst og sikre selskabet et konkurrencedygtigt tilbud på markedet. Derudover fastholder selskabet tidshorisonten for den fremtidige X-Series-platform, og vil inkorporere de nye tekniske opgraderinger fra A-Series-platformen.

Aktien faldt 2,8 pct. til 28,20 kr. mandag eftermiddag.

Efter forsinkelse er Green Hydrogen Systems klar til at komme ud af starthullerne

Green Hydrogen skal rejse sig efter nedjusteringer

Green Hydrogen Systems sætter nu gang i forsinkede leverancer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også