Ørsted og Vattenfall vil have Hesselø-udbud i gang trods mudret havbund

Selv om havmølleparken Hesselø nord for Sjælland for et år siden blev dømt ude med den tænkte placering, tror både Vattenfall og Ørsted fortsat på, at parken kan fungere trods den bløde bund. De vil begge have gang i udbuddet.
Foto: PER FOLKVER/pxpf01962.JPG
Foto: PER FOLKVER/pxpf01962.JPG

Da udbuddet af Hesselø blev sat på pause i juni 2021 på grund af for blød havbund, var det ifølge Dansk Energi en "mavepuster". Siden har Energistyrelsen været på jagt efter en alternativ placering til den 1,2 GW store havvindpark. Men parken kan sagtens fungere trods den bløde bund. Det mener både Ørsted og Vattenfall.

Det skriver Klimamonitor.

"Europa har mere end nogensinde brug for at accelerere den grønne omstilling. På trods af de signifikante tekniske udfordringer på Hesselø-sitet, finder vi det muligt at gennemføre projektet, og derfor mener vi, at der bør afholdes et udbud så snart som muligt," siger Ulrik Stridbæk, chef for energiøkonomi hos Ørsted, i et skriftligt svar til Klimamonitor.

Vattenfall er enig med Ørsted, men mener også, at udbuddet i så fald skal gøres anderledes end Thor-udbuddet, der blev afgjort ved lodtrækning.

Da Cowi tilbage i 2018 leverede sin finscreening af havarealer til danske havmølleparker fik Hesselø B-området den bedste rangering målt på havbundsforhold.

Ved nærmere undersøgelser skulle det imidlertid vise sig, at cirka halvdelen af det område, der blev udpeget til projektet, var så mudret, at fundamenterne risikerer at skulle 55-60 meter ned under havoverfladen for at binde.

Det fik i juni Energistyrelsen til at sætte udbuddet i bero, mens man gik i gang med at screene fem områder som alternativer, hvis den oprindelige plan skulle glippe.

I tre af de alternative planer fastholdes den sydvestlige del af det udpegede Hesselø-område, hvor jordbundsforholdene er bedst.

I det ene suppleres med et nyt Hesselø sydvest for det udpegede område, mens de øvrige to tager henholdsvis en bid af området længere mod Djursland og et område nord for Kriegers Flak-parken i brug.

Sidstnævnte kaldes Kriegers Flak 2 Nord. Det udlader helt Hesselø-området, og supplerer med et mindre område syd for Kriegers Flak. Dertil har man kigget mod det store område syd for den kommende Thor-park i Nordsøen.

Screening af de nye områder har dog ikke betydet, at myndighederne endegyldigt har lagt de oprindelige planer i graven. Markedsaktørerne blev i forbindelse med information om screeningen indbudt til at komme med deres besyv på, om det skulle være muligt at bygge på det allerede udpegede område inden for de nuværende politiske rammer.

Dansk havvindudbud sættes på pause

Energistyrelsen går på jagt efter alternativ til mudret havpark

Udvidet energiø møder bornholmsk modstand

Thor havmøllepark afgøres ved lodtrækning

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også