Udvidet energiø møder bornholmsk modstand

Planerne om at udvide den bornholmske energiø fra 2 til 3 GW møder modvind og frygt for, at det vil skade blandt andet turismen på øen.
Foto: Energistyrelsen
Foto: Energistyrelsen

Det er meget muligt, at Ib Mossin i en nyopdateret og mere woke udgave af Far til fire ville synge "mit Bornholm, dine møller er så kønne. Lige fra Sandvig til Nexø og Rønne."

For i øjeblikket arbejdes der på, at den danske klippeø skal huse en energiø. Men der arbejdes også på, at energiøen potentielt skal udvides fra 2 GW til 3 GW, eftersom havbunden har vist sig som en problematisk størrelse ved Danmarks anden energiø på tegnebrættet, Hesselø.

Og det vækker bekymring på den dejlige ferieø, skriver Børsen.

Der er nemlig frygt for, at de op til 350 meter høje møller vil blive mere synlige, hvis de står 15 km fra kysten og ikke 20 km, hvilket kan skade turismen, lyder det blandt andet i 50 høringssvar til Energistyrelsen, hvor der også er bekymring for bestanden af østersømarsvin, ruter for trækfugle og sejlkorridorer. Høringssvarene bakker ifølge avisen som udgangspunkt op om energiøen.

“Det er noget, der kommer til at fylde i landskabet, og det store landanlæg er jo ikke noget, der pynter. Vindmøllerne ude i havet er også en torn i øjet på nogle mennesker,” siger Bornholms borgmester, Jacob Trøst (K), til avisen, hvor han også understreger, at han selv mener, at energiøen vil styrke Bornholm.

Overfor avisen fortæller Mogens Hagelskær, vicedirektør i Energistyrelsen, at det er rettidig omhu at udvide undersøgelsesområdet, men at det er for tidligt at sige, hvorvidt øen kommer tættere eller længere fra kysten.

Rambøll: Sæt gang i de næste energiøer nu

Bornholm rykker tættere på kobling til energiøs elkabler  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også