Ørsted begejstret for EU's havvindstrategi

I 2030 skal der ifølge strategien som minimum være installeret 60 gigawatt (GW) havvindkapacitet mod i dag 12 GW, mens målsætningen for 2050 sættes til 300 GW.
Foto: Ørsted / PR
Foto: Ørsted / PR
AF MARKETWIRE

EU-Parlamentet har onsdag vedtaget en ny strategi, hvor der skal skrues gevaldigt op for målsætningen om havvind i Europa.

I 2030 skal der ifølge strategien som minimum være installeret 60 gigawatt (GW) havvindkapacitet mod i dag 12 GW, mens målsætningen for 2050 sættes til 300 GW. Det er knap 30 gange højere end i dag.

Det betyder også, at der skal investeres massivt i den grønne omstilling. Parlamentet venter, at de samlede offentlige investeringer i vedvarende havenergi vil beløbe sig til 800 mia. euro frem mod 2050.

Hos Ørsted vækker strategien begejstring.

"Mange af de forhindringer og løsninger, der skal til for at muliggøre en mere udbredt, effektiv og bæredygtig udbygning af havvind er snarere internationale frem for nationale. Vi er derfor begejstrede for den nye rapport fra Europa Parlamentet," siger Ulrik Stridbæk, chef for energiøkonomi hos Ørsted.

Han mener, at målsætningen er inden for rækkevidde.

"Vi kan nå målet om mere end 300 GW offshore-kapacitet i EU til 2050. Tiden er knap, men vi har en industri, der er klar. Vi har en moden værdikæde, og vi har investorer, der er klar til at skalere op. Men det, vi mangler, er de fornødne rammeværk."

Den nye strategi kommer som svar på et udspil fra EU-Kommissionen i november 2020 i forbindelse med klimapakken Fit for 55, der ligeledes havde målsætningerne om henholdsvis 60 GW installeret havvind i 2030 og 300 GW i 2050.

En vigtig tilføjelse til Kommissionens udspil er, at Parlamentet fremhæver betydningen af at afkorte de bureaukratiske procedurer for at opnå tilladelse.

Samtidig opfordres medlemslandene til at indføre en gennemsigtig proces samt at overveje at indføre tidsfrister for udstedelse af tilladelser.

Da lovgivningsinitiativet i EU ligger hos EU-Kommissionen, skal Parlamentets strategi og anbefalinger ses som en presbold i forhandlingerne om den konkrete lovgivning, der foregår i øjeblikket.

Også hos Ørsted er det vigtigt, at politikerne kommer i arbejdstøjet.

"Vi har brug for at skabe klarhed med lovgivning for energiøer; udbygningen af netinfrastrukturen skal tage højde for den fremtidige udbredelse af havvind; og vi vil gerne se, at maritim planlægning i Europa i højere grad afspejler målsætningen om en nettoudledning på nul – i balance med hensynet til biodiversitet," siger Ulrik Stridbæk.

EU-lovgivere støtter massiv offshore-ambition

Dansk Energi: Vigtigt at Danmark har fået afgørende indflydelse på EU-strategi

EU skal sætte første stempel på havvind-strategi

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også