Dansk Energi: Historisk lave bud på Thor-projekt tegner godt

Det tegner godt for vindindustrien og for Danmark, at flere selskaber har været i stand til at byde ind på opførslen af den 1000 megawatt store havvindmøllepark Thor med det historisk lave bud på 0,01 øre per kilowatttime.
Foto: RWE
Foto: RWE
MARKETWIRE

Sådan lyder det fra Kristine van het Erve Grunnet, der er branchechef hos Dansk Energi, efter at tyske RWE onsdag løb med sejren efter lodtrækning.

"Tillykke til RWE – men også til Danmark. Buddene er historiske og helt uden fortilfælde, og branchen som en helhed har leveret et fantastisk resultat," siger Kristine van het Erve Grunnet i en pressemeddelelse.

Buddet på 0,01 øre per kilowatttime, som også Ørsted, Vattenfall og Copenhagen Infrastructure Partners kunne matche, betyder i praksis, at Thor, som den første vindmøllepark i Danmark, kan opføres helt uden støtte fra staten.

Dansk Energi kommer i samme ombæring med en opfordring til regeringen og partierne bag klimaaftalen om ikke automatisk at tro, at kommende budrunder også tiltrækker de samme støttefri bud.

Det skyldes, at Thor-parken ligger på et af de mest attraktive arealer i Danmark i forhold til vind- og havbundsforhold.

"Der er ingen tvivl om, at det kan have påvirket buddet i gunstig retning. Andre projekter har muligvis ikke potentialet til lignende bud, så myndighederne bør bevare de nuværende regulatoriske rammer for de allerede planlagte havvindparker," udtaler Kristine van het Erve Grunnet.

Ørsted: Thor kan ikke overgås noget sted i verden 

RWE vinder lotteriet om Thor

Analytiker: Tabt udbud bør ikke give større kursreaktion hos Ørsted 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også