Protestforening vil tage kamp mod kystnær havmøllepark helt til EU

Den 240 MW store havmøllepark i Jammerland Bugt møder fortsat stor protest trods indskrumpning.
Foto: Visualisering, European Energy
Foto: Visualisering, European Energy

Det er ikke alle, der er lige glade for vindmøller. Og ved området omkring Jammerland Bugt ved Kalundborg har protestforeningen Beskyt Jammerland Bugt de seneste par år kæmpet for, at parken ikke bliver en realitet.

Og på trods af, at parken er skrumpet fra i alt 80 møller til et sted mellem 34-54 møller, foreningen stadig ikke tilfreds. Den vil fortsat kæmpe sig sag - også selv om det fører helt til EU-domstolen i Luxembourg. Det siger protestforeningen til TV2 Øst.

"Vi vil gå til energiklagenævnet, hvis det viser sig, at Energistyrelsen giver etableringstilladelse, vi vil gå videre til domstolene i Danmark og vi vil gå til EU-domstolene, og vi har midlerne til at gøre det, og vi har vedholdenheden, vi har kæmpet den her kamp i snart otte år, og vi bliver ved til det sidste slag eller det sidste ord er sagt i sagen," siger Ole Nyvold, der er formand for foreningen til TV2 Øst.

Parken i Jammerland Bugt har været længe undervejs. Det er nu små syv år siden, at European Energy fik tilladelse til at gennemføre forundersøgelser for kystnære havvindmøller i Jammerland Bugt. For nyligt blev der åbnet for, at der kan indsendes ideer og forslag til, hvad miljøkonsekvensrapporten bør indeholde.

Efter idefasehøringen vil miljøkonsekvensrapporten blive sendt i 8 ugers høring. Det vil ikke være første gang i øvrigt. I februar 2019 blev der gennemført en offentlig høring af den daværende VVM-redegørelse, som oprindeligt blev påbegyndt tilbage i sommeren 2015.

Høringsprocessen af VVM-redegørelsen sidste år gav anledning til 440 henvendelser fra i altovervejende grad modstandere af parken. Efter Energistyrelsens godkendelse af forundersøgelsesrapporten i maj er de atter blevet mere aktive.

European Energy lægger sidste kort i kystnær kabale

Myndigheder tager tilløb til afgørende skridt for kystnære møller

Udsigten til kystnære havmøller fortoner sig yderligere 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også