Siden 2000 har størrelsen på vindmølleproducenternes state-of-the-art-modeller vokset sig fra små 2 MW til Vestas’ gigantiske havmølle på 15 MW, der ventes at sættes i serieproduktion i 2024. Det giver møllestørrelserne en fordoblingstid på omkring 10 år – en eksponentiel kurve, som få har troet kunne fortsætte så længe, som den har gjort. Men nu er det måske også ved at være slut.

Stimlet sammen foran den samlede vindmølleindustri i Messecenter Herning medgav både Vestas, Ørsted og Siemens Gamesa Renewable Energy i hvert fald, at jagten på næste højdepunkt på den eksponentielle kurve, muligvis ikke er det rette fokus for branchen længere.

Vindmøllernes svar på A380

”Vi diskuterer sommetider, at vi skal passe på ikke at bygge den næste A380. For vi nærmer os,” sagde Morten Pilgaard Rasmussen, SGRE’s globale chef for havvindteknologi, med reference til Airbus’ kuldsejlede investering i verdens største passagerfly.

Desværre finder industrien nok først ud af, hvor grænsen går, når de har passeret den, sagde Morten Pilgaard Rasmussen. Men Vestas’ tekniske direktør, Anders Nielsen, mener heller ikke, at kapløbet om den største mølle kan fortsætte uendeligt.

”Vi kommer også til et punkt, hvor vi kan se, at LCOE (levelised cost of energy, red.) faktisk ikke falder med større møller, hvilket vil fjerne en del af væksthysteriet. Det begynder at flade ud, fordi projekterne, anlægsarbejdet og komponenterne faktisk bliver ekstremt store,” sagde han.

Derfor er landvindmøllerne tæt på deres maksimale størrelse, vurderer han, imens havvindmøllerne stadig kan nå at vokse en del.

"Vi skal virkelig passe på, at vi ikke kommer ind i et usundt platform-kapløb,” sagde også Martin Neubert, Ørsteds kommercielle direktør.

Selvom forsyningsselskabernes forretningsmodeller stadig favoriserer de største maskiner, kan han også se fordele i at sætte tempoet en anelse ned. Strømmen af nye, større modeller stiller også store krav til driften af vindparker.

”Vi har brug for yderligere innovation og skridtvise ændringer, men ikke hvert andet år,” sagde Martin Neubert.  

Underleverandører innoveres til døde

Når producenter cirka hvert andet år sender nye, større modeller, udviklet for 300 - 400 mio. euro, skaber det også store udfordringer for industriens underleverandører.

”Vi er nødt til at opbygge en moden industri,” fastslog Vestas’ Anders Nielsen.

”Der har vi grundlæggende brug for leverandører, der har modet til at investere i en forsyningskæde, der ikke bliver innoveret ind i overflødighed efter to år.”

Han sammenlignede vindindustriens udfordringer med, hvordan lastbilindustriens i midten af 70erne fandt frem til et standardiseret format og kunne bygge en infrastruktur af underleverandører op derfra. Mere stabile størrelsesformater og en mere stabil forsyningskæde vil også give industrien flere muligheder for at automatisere, fremhævede Anders Nielsen.

”Vi bliver nødt til at drive en rentabel forretning. Det betyder, at leverandøren skal tjene penge, OEM'erne skal tjene penge, og det skal forsyningsselskaberne også. Vi kan alle se, at rentabiliteten lige nu er svag på OEM-niveau. Det ser lidt bedre ud på forsyningssiden. På leverandørsiden er der nogle, der tjener penge, men nogle er virkelig i dårlig form.”

Ansvaret for at standardisere og harmonisere industrien, lægger mølleproducenterne dog over på de skrantende underleverandører.

”Jeg er normalt meget direkte over for vores underleverandører,” sagde Morten Pilgaard Rasmussen.

”Det er dem, der kan sikre, at vi harmoniserer og standardiserer. Efterhånden som industrien konsolideres, konsoliderer underleverandørerne sig også, og vi kommer til at dele leverandører. Deres rolle mellem OEM’erne er virkelig at sikre, at de løsninger, som vi ender med at beslutte os for, udnytter deres produktionskapacitet bedst muligt,” sagde han.

Ung industri med store opgaver

Den forholdsvist unge industri står til at skulle levere en kraftpræstation de næste 10 og 30 år. Wind Europe’s adm. direktør Giles Dickson fremhævede fra scenen i Herning, hvordan industrien skal fordoble sin nuværende præstation for at kunne leve op til EU’s mål for 2030.

”Det er en meget stor opgave,” sagde han.  

Men den voksende volumen kan måske også blive en fordel i industriens bestræbelser på at standardisere.

”Lige nu har vi alle sammen travlt med the next thing, men når volumen stiger, vil vi blive tilskyndet til at finde fælles løsninger,” siger Morten Pilgaard Rasmussen.  

”For mig er det gode ved vindmølleindustrien, at den stadig er en forholdsvis ung industri. Vores produkt er kun 20 år gammelt i sin nuværende form. Så man er blevet meget modnet gennem årene, men vi er langt fra det niveau – også med hensyn til innovation – hvor andre industrier spørger sig selv, hvordan man kan fortsætte med at forfine et produkt, der er 100 år gammelt.”

Her er størrelsen langt fra den eneste faktor, der kan skrues på, fremhævede Vestas’ Anders Nielsen, blandt andet med reference til intelligente møller og lagring.