Vestas henter ind i USA men mangler fortsat våben

Globalt halter mølleproducenten fortsat efter de seneste år på ordrefronten, men i Nordamerika er gabet lukket efter slutspurt. Nylancerede møller på markedet er dog ikke midlet til at fravriste GE's dominans, vurderer analysechef.
Vestas fik i seneste kvartal en enkelt ordre inkluderende en håndfuld af den gamle sællter V110. Langt de fleste ordrer til USA var dog V150'ere og Enventus, mens der mangler en mølle til mellemmarkedet. | Foto: Vestas / PR
Vestas fik i seneste kvartal en enkelt ordre inkluderende en håndfuld af den gamle sællter V110. Langt de fleste ordrer til USA var dog V150'ere og Enventus, mens der mangler en mølle til mellemmarkedet. | Foto: Vestas / PR

Med annonceringer på godt 1,5 GW over de seneste dage leverede Vestas en klassisk kvartalsslutspurt. Foruden at fordoble ordreindtaget for perioden juli-september halede mølleproducenten også ind på, hvad der var hentet på samme tid sidste år. Om end de nu 10.473 MW fortsat er lavere end såvel 2019 som 2020 – vel at mærke på trods af, at tallene for i år også inkluderer havmølleordrer efter tilbagekøbet af den forretning.

Det mest iøjnefaldende er dog nok det sene comeback i Nordamerika. Efter et trægt og ganske pauvert første halvår på sit absolut største marked annoncerede Vestas i september ordrer i USA på 1.050 MW, hvilket faktisk bringer totalen efter tre kvartaler op over, hvad den var på samme tidspunkt sidste år. Godt 1,7 GW mod knap 1,5 GW for samme periode i 2020.

I den ene af annonceringerne lancerede Vestas tillige to nye møllevarianter til det amerikanske marked. Noget, der umiddelbart måske kunne ligne producentens træk for at udfylde det hul i det amerikanske marked, der over den seneste tid har gjort GE i stand til at distancere sin danske konkurrent i USA.

Mere fleksible konkurrenter

Men om end de nye varianter givetvis er lanceret med et blik mod konkurrencen på markedet, er det ikke markedslederen, Vestas har i kikkerten. Det vurderer chefanalytiker hos Woodmac, Shashi Barla. For opgraderingen af V136'eren og V150'eren til at yde 4,5 frem for 4,2 MW lukker i sagens natur ikke hullet i USA's store 3 MW-segment.

"Lanceringen kommer ikke til at rykke nålen nævneværdigt, da det er inden for samme produktplatform," siger chefanalytikeren.

"Rationalet bag er, at de er presset af andre mølleproducenter, især Nordex og Siemens Gamesa, der tilbyder mere fleksibel effekt; Nordex' N149'er leveres fra 4,0-4,9 MW, mens SG 145'eren går fra 4,0-5,0 MW. Så det er en hurtig løsning til at lukke dét hul, men det betyder ikke noget i forhold til GE's markedslederskab i de lavere segmenter."

Har solgt én 3 MW-mølle

At Vestas skulle orientere sig mod også andre end GE i USA, giver da også mening. Efter de første tre måneder af året indtog den danske mølleproducent meget atypisk en placering uden for top tre opgjort på installeret kapacitet efter både Nordex og Siemens Gamesa.

Billedet vendte ganske vist i 2. kvartal. Det var dog i altovervejende grad foranlediget af installering af møller fra 2 MW-platformen. Dem har Vestas aktuelt lidt under 400 MW under opførelse af, og for to uger siden blev en repowering-ordre på 240 MW annonceret med brug af 2,2 MW-møller. Men efter mange år som storsællert generelt begynder det at ebbe ud af projekter med så små møller på selv det amerikanske marked.

Af de cirka 13,5 GW, der midtvejs i året var under snarlig opførelse i USA, var den vægtede gennemsnitskapacitet på 3,36 MW. Mindre end 4 pct. af kapaciteten er med møller på under 2,5 MW, mens godt halvdelen er møller på 2,5-3 MW. Det seneste kvartals ordreindtag i USA indikerer da også, hvor skoen trykker for Vestas: Af de 286 møller, der blev lagt ordre på, var præcis 1 af dem med en kapacitet på mellem 2,2-4,2 MW.

Foto: APC
Foto: APC

I 2019 lancerede Vestas da også en mølle til netop det segment på det amerikanske marked, V138-3.0 MW. Men i forbindelse med selskabets danske fyringsrunde forrige forår blev mølletypen trukket tilbage, endnu før den var sat i kommerciel produktion.

Til gengæld blev der sidste december lanceret en tilnærmelsesvist tilsvarende mølle til det indiske marked i form af den dog lidt mere udprægede lavvindsmølle, V155-3.3 MW. I august blev den udvidet til en lidt bredere konfiguration V155-3.6 MW. Den kan også være en god mølle til USA, mener Shashi Barla. Men i sin nuværende form vil den næppe være god nok til at vinde indpas på det amerikanske marked.

"Fordi det er et produkt, der er designet til omkostningslogikken på markederne i Kina og Indien og med en kinesisk leverandørkæde, kan den i sin nuværende form næppe sælges på det amerikanske marked," vurderer Shashi Barla.

"For jeg tvivler på, at de amerikanske kunder vil være interesseret, som den er nu. Så de vil være nødt til at omstrukturere leverandørkæden og forbedre det teknologiske indhold for at skabe et godt produkt, der kan konkurrere med GE i 3.X MW-segmentet."

Afventer svar på PTC

Det kan måske undre, at Vestas ikke allerede har gjort noget sådant. Det amerikanske skifte fra 2 til 3 MW-møller som de mest dominerende har været undervejs gennem lang tid. Mens de politiske signaler i USA blev markant bedre for vedvarende energi, efter demokraterne vandt præsidentvalget og flertal i begge parlamentets kamre sidste november.

Imidlertid er det ikke uforståeligt, mener chefanalytikeren. For ganske vist indeholder regeringens storstilede infrastrukturpakke, Build Back Better, en tiårig forlængelse af den skatterabatordning for bl.a. vind, PTC, der har faciliteret udbygningen gennem to årtier. Men trods sit flertal har demokraterne endog meget svært ved at få gennemført loven, selv om der var blevet sat en uformel men klar deadline på det i sidste uge.

"Det virker tydeligt, at Vestas afventer afklaring på den politiske usikkerhed. De har ikke lyst til at spille hasard med deres nuværende plads i markedet, hvor de er klart største i +4 MW-segmentet, og de har ikke lyst til at låse sig fast på investeringer i nye produktudviklinger. For det koster trods alt et par hundrede millioner dollar," siger Shashi Barla.

"Det er jo et marked, der med længder er det største for alle de førende, vestlige mølleproducenter. Men på grund af det rene omfang og bidraget til toplinjen vil investeringerne i leverandørkæden og produktudviklingen også være af samme omfang. Så før de foretager den store investering, vil de utvivlsomt have klarhed over, hvordan politikken omkring PTC kommer til at udvikle sig."

Stilhed i Europa

At politik fortsat spiller en hovedrolle i udbygningen af vedvarende energi, indikeres også i de omkringliggende lande i Vestas' kvartalsafslutning. Efter mange års dødvande er der atter kommet bevægelse nord for grænsen i Canada, hvilket nu er begyndt at manifestere sig i ordrer. Således blev der annonceret to af slagsen på samlet 448 på septembers sidste dag.

I det hele taget var det markeder langt fra hovedkvarteret, der dominerede årets 3. kvartal. Med ordrer især i Australien men også Taiwan og Japan længst mod øst, samt i Brasilien, Rusland og Indien sikrede Vestas sig 3.785 MW uden for Europa.

På det europæiske hjemmemarked var der omvendt tæt på total stilhed. Med 382 MW blev blot 12 pct. af ordreindtaget hentet i den sædvanligvis højest prissatte region.

Vestas introducerer to nye møller

Vestas færdiggør installationen af ny prototype og opgraderer den

Vestas dumper ud af top tre i USA

Analysechef: Vestas kan tabe andele på møllepension

Vestas bruger lille halv milliard på at aflive ny mølle

Vestas fyrer 400 i Danmark

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også