EnergiWatch

Vestas ser adskillige konkurrencefordele i ny havmølle

Uden at teknologidirektøren vil være religiøs omkring det, holder Vestas modsat konkurrenterne fast i gearet på sin nye havmølle, der har både en oplagt og en skjult fordel.

Foto: Illustration: Vestas

Ganske vist er Anders Nielsen industriøkonom og ikke ingeniør. Men det er ikke desto mindre tydeligt, at svenskeren sidder som direktør i Vestas' teknologidivision og ikke public affairs-afdelingen: Han taler ikke så meget om klimaforandringer som om kapacitetsfaktorer. Om m2 snarere end CO2.

Så er det nok så godt, at Vestas' nylancerede havmølle kan forsyne 20.000 europæiske husstande med strøm, spare op til 38.000 ton kuldioxid svarende til at fjerne 25.000 benzindrevne biler fra vejene hvert år. Og med sine 15 MW er den givetvis en kæmpegigantmonstermølle og lige så høj som et tordenskrald. Men først og fremmest er den en teknologisk bedrift.

"Når alt kommer til alt, så er det, vi har ønsket at skabe, en god indtægtsstrøm og en god forretningsplan for kunden," konstaterer teknologidirektøren.

"Men som du nok kan forestille dig, har der været ret mange diskussioner om havvind internt i Vestas over de seneste måneder. Så jeg er virkelig stolt over at kunne vise dette produkt frem. Det er en virkelig god dag."

Ingen fantasimølle

Onsdag var også en virkelig ventet dag. Allerede lang tid før Vestas købte MHI ud af deres joint venture i oktober pågik der diskussioner om den nye havmølle.

Trods alt lancerede GE sin tocifrede megawatt-platform, Haliade X, allerede tilbage i foråret 2018. Mens ordrerne til den efter lidt indledende afventen sidste år begyndte at vælte ind. Sidste maj fulgte Siemens Gamesa trop med sin nye havmølle. Hvilket efterlod spørgsmålet om både hvornår, Vestas ville komme tilbage i kampen, og hvordan modsvaret ville lyde.

Vi kunne ikke bare lave en eller anden fantasi-mølle

Anders Nielsen, CTO Vestas

"Vi var helt med på, at vi var sakket bagud igennem nogen tid, og at der var brug for at se på, hvad vi skulle gøre for at tage et rigtigt godt skridt produktmæssigt," siger Anders Nielsen.

"Vi kunne ikke bare lave en eller anden fantasi-mølle. Vi var nødt til at forstå, hvor vi var fra et teknologisk synspunkt, og hvordan vi kunne skalere den teknologi, vi kender, op til at nå et vist niveau. Og det var der, vi kom frem til V236-15 MW."

Mest stolt over 400 w/m2

I det svar er kapaciteten på 15 MW i virkeligheden nok det mindst interessante. Forgængeren, V164, begyndte på tegnebrættet som en 6 MW-mølle for i sin seneste konfiguration at være på 10 MW, mens GE's Haliade X allerede er vokset fra 12 til 14 MW længe før installationen af den første mølle. Endestationen for Vestas' nye mølle ligger formentlig på den anden side af de 20 MW, hvis det skal være.

Mere interessant er nok rotordiameteren, der med 236 meter er 14-16 meter større end konkurrenternes. Det handler groft sagt om, hvor stort et areal, vingerne kan høste energi fra og fodre generatoren med, hvilket for den nye mølle er 43.000 m2, svarende til at der græsses fra seks fodboldbaner.

Kombineret med de indledende 15 MW giver det teknisk set en kapacitetsfaktor på knap 61 pct., hvilket er højere end konkurrenternes største møller. Mens det for alvor bliver interessant, når der tales om effekttætheden, hvor Vestas øjensynligt regner med, at der uagtet vejret bliver rigeligt brug for strøm i fremtiden.

"Det, vi er mest stolt over, er, at vi er på et niveau på omkring 400 watt/m2, hvilket giver en rigtig god anvendelse for kunden," fastslår direktøren.

Balance mellem nyt og gammelt

Nuvel, nu er det en journalist og ikke en ingeniør, der skriver denne artikel. Tingene kan jo også ende med at blive for tekniske og fremmede.

Det sidste er dog ikke nødvendigvis et forbehold, kun journalister tager sig. For selv om køberne af havmøller som regel godt kan læse og forstå produktspecifikationer, så kan det også blive for ukendt. Ét er som bekendt et søkort at forstå, et andet skib at føre. Og hvis det skib er lastet med havmøller for milliarder, vil man typisk gerne have en vis sikkerhed for, at de også leverer som ventet.

Det er derfor, producenterne ofte slår på deres møllers proven track record. Blandt andet har det været et af Vestas' nøgleargumenter, når der tidligere har skullet udlægges, hvorfor V164'eren i selskabets optik fortsat var konkurrencedygtig. Lige som det ofte betones, at der i høj grad genbruges kendt teknologi og komponenter, når nye platforme søsættes.

Foto: vestas
Foto: vestas

"Det er altid en balance mellem produktets risiko og at gøre det godt nok. Når vi gør sådan noget her som et selskab, så står hele selskabet bag at sikre, at kunden føler sig sikker på, at de får et kvalitetsprodukt med den ønskede oppetid og LPF [andel af tabt produktion, red.]. I havvind er det ekstremt vigtigt at holde maskinens tilgængelighed oppe med tanke på serviceomkostningerne til søs," siger Anders Nielsen.

"Men vi har været i den heldige situation at mange af de moduler, vi udvikler til landvind, kan skaleres op og dermed skabe et godt og konkurrencedygtigt produkt til havvind."

Procentuelt sætter teknologidirektøren andelen, der kan bruges både i den nye mølle og Enventus-platformen på land til omkring 60 pct. Det er dog ikke ensbetydende med, at hele den andel er komponenter og moduler, der allerede nu er i anvendelse. Vestas sondrer således mellem carry over fra nuværende møller og carry forward, der er de elementer fra den nye havmølle, der også ventes at kunne bruges i fremtidige landmøller.

Gearet investering

Der er dog i hvert fald én meget karakteristisk carry over. Ikke bare fra landmøllerne men også fra V164'eren: Brugen af gearboks.

For mens både Siemens Gamesa og GE kører gearløst – direct drive – på deres havmøller, har Vestas holdt fast. Om end emnet har været oppe at vende, siger Anders Nielsen.

Det er ikke nogen religion for os, om der er gear eller ej. Men vi ser vores løsning som et bedre designvalg

Anders Nielsen, CTO Vestas

"Det er selvfølgelig noget, vi har set på, for det er ikke nogen religion for os, om der er gear eller ej. Men vi ser vores løsning som et bedre designvalg," siger han.

"Vi er fuldt ud med på, at vi har en anden teknologi end vores konkurrenter på det punkt. Men givet vores erfaring med at håndtere gearbokse på land, hvor vi ved, hvordan vi holder oppetiden høj, er vi bare kommet til en anden konklusion end dem, og vi står meget standhaftigt ved den og mener, at det vil give stor værdi til vores kunder."

Fordele ved lavere vægt

Der kan da også være tungtvejende argumenter for at holde fast. For selvom selve gearboksen i sagens natur føjer ekstra tons til møllens vægt, så kan den samlede kampvægt alligevel være mindre, fordi resten af inventaret i møllehuset typisk kan gøres lettere.

Hvor den nye mølles oplagte fordel er produktionen, holder Anders Nielsen dog kampvægten skjult. Men den er "betydeligt under konkurrenterne" fastslår han – Siemens Gamesas 14 MW-mølle vejer 500 ton og GE's Haliade X 600 ton – og det er en fordel. Det kan gøre flere installationsfartøjer i stand til at transportere og løfte møllerne, og det kan skrælle stål af struktureringerne underneden.

Foto: Boskalis
Foto: Boskalis
 

"Jeg tror, at det er en konkurrencemæssig fordel ikke bare set ud fra installationen men også i forhold til fundamenter. Jo lavere totalvægt, man putter på dem, desto mindre komplekse behøver fundamenterne at være," siger direktøren, der har en fortid i bilindustrien og som ser endnu en fordel ved gearboksene.

"Det gør i stand til at kontrollere tiphastigheden bedre end ved direct drive. Fordi vi har været i stand til at øge tiphastigheden en smule, har vi kunnet tage noget af momentet ud af gearboksen, hvilket har givet os et lettere design."

Capex vs. Opex

Der er dog selvfølgelig en grund til, at konkurrenterne ikke bruger gear – og at Vestas overvejede også at gå ad den vej. For mens det muligvis kan give kunden nogle besparelser i den indledende investering, så er gearbokse trods alt en relativt kompleks komponent, og kan som sådan give flere udgifter i form af servicering, når først møllen er i drift.

"Det er balancen: Du har vægten på den ene side, og Opex på den anden. Og selvfølgelig bliver man nødt til at finde en balance, hvor fordelene fra det ene ikke bliver spist fuldstændigt op af ulemperne på den anden," medgiver han.

"Men det er der, at vi med vores erfaring fra gearbokse især på land men også på havmøller, føler os ret sikre på, at det er den rigtige beslutning."

Den beslutning bliver efter tidsplanen første gang afprøvet, når prototypen installeres – uden at Vestas endnu vil oplyse, om det sker på Østerild eller andetsteds. Det oplyses heller ikke, hvor store udviklingsomkostningerne forventes at blive, om end investeringsbudgettet for 2021 med 1 mia. euro er 300 mio. euro højere end sidste år. Møllen ventes at gå i serieproduktion fra 2024.

Vestas sigter efter Siemens Gamesas skalp

Vestas lancerer havmølle på 15 MW

Siemens Gamesa lancerer 14 MW-mølle

Vindmølleproducent lancerer verdens største vindmølle

Mere fra EnergiWatch

Ny dansk brintfabrik står klar

Green Hydrogen Systems nye fabrik i Kolding kan producere elektrolyseanlæg på 150 MW om året, men vil snildt kunne opskaleres til 1.000 MW.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs