Normalt er der en nogenlunde forudsigelig linje i et årsregnskab. Omsætningen er højere end bruttofortjenesten, der er større end EBITDA-resultatet, der igen ligger over driftsresultatet, som endelig stikker den sluttelige bundlinje.

Men for Vestas var det lidt anderledes i 2020.

Her blev der således bogført et nettoresultat på 934 mio. euro før skat (7 mia. kr.) – betydeligt mere end driftsresultatet på 698 mio. euro (5,2 mia. kr.).

Den korte forklaring er Vestas' generhvervelse af MHI's halvpart i duoens hidtidige joint venture om havvind. Det føjede således 383 mio. euro (2,85 mia. kr.) til Vestas' nederste bundlinje og medførte dermed en markant samlet resultatfremgang i forhold til 2019.

Imidlertid kræver det nok en lidt længere forklaring. For ret beset er havmølleforretningen ikke just nogen guldkalv aktuelt. Tværtimod blev det overskud, der i 2019 med næb og kløer kom i land med et resultat på 6 mio. euro (45 mio. kr.) sidste år forvandlet til et gedigent underskud på 92 mio. euro (684 mio. kr).

Når opkøbet alligevel giver et massivt plus på Vestas' bundlinje, skyldes det, at der ikke kun ses på øjebliksbilledet. Eller snarere at der er foretaget en reevaluering af, hvor meget havvindforretningen vurderes at være værd:

"Den regnskabsmæssige værdi af kapitalandelen på 50 pct. i MVOW pr. 14. december udgjorde 53 mio. euro, og dagsværdien er vurderet til 461 mio. euro," skriver Vestas i regnskabet om den samlede indregnede gevinst på 383 mio. euro.

God men realistisk

I præsentationen af regnskabet brugte Vestas da heller ikke stigningen i nettoresultatet til at prale med, hvor godt det var gået i 2020. Her blev der i stedet fokuseret på driftsresultatet, om end dette viste en mindre flatterende udvikling med en tilbagegang på 30 pct.

Men der er ikke noget forgjort i den store opjustering af, hvor meget havvindsdivisionen forventes at være værd, fastslår økonomidirektør Marika Fredriksson.

"Valueringen er sket sammen med revisorerne. Når man evaluerer noget, så er det målt ud fra de forventede, fremadrettede pengestrømme, så selv om det er en god evaluering, så er den også ret realistisk taget vækstpotentialet i betragtning," fastslår hun.

Mere forsigtige garantier

Imidlertid er reevalueringen ikke den eneste forklaring på resultatet. Faktisk kan der peges på en anden og heller ikke uundseelig teknikalitet, der trækker i den stik modsatte retning.

For når havmølleforretningen i 2020 gik i minus, skyldes det ikke, at der ikke var noget at lave. Med opførelsen af blandt andet møllerne på det hollandske projekt Borssele 3+4 var 2020 med installation af 979 MW faktisk ganske travlt for havmølleproducenten. Teknisk set kunne resultatet da også have landet på et overskud på 45 mio. euro (335 mio. kr.).

Når det ikke var tilfældet, skyldes det imidlertid, at der blev lagt 137 mio. euro (1 mia. kr.) i garantihensættelser. Langt mere end i MHI Vestas-tiden.

Ikke mindst med tanke på Vestas' år som helhed kan sådanne hensættelser måske nok vække nogen bekymring. 2020 var præget og plaget af store omkostninger i forbindelse med såvel udskiftning af lynoverfølsomme vinger som vinger, der ikke var knyttet godt nok sammen med navet. Men den stigende hensættelse skal ikke ses som udtryk for en fejl på havmøllen, konstaterer økonomidirektøren.

"Det stammer først og fremmet fra vores – vil jeg sige – mere forsigtige garantisættelser," siger Marika Fredriksson.

"Derudover tager det højde for det høje forventningsniveau, vi forventer i 2021, samt omarbejde relateret til det."

Kabalen om MHI Vestas er faldet endeligt på plads

Vestas sigter efter Siemens Gamesas skalp