Vindenergi slår kul i elproduktion i Texas

Delstaten Texas, der ellers er kendt for at være hjemstat for USA's olie- og gassektor, har udvidet antallet af vindmøller.
Foto: NextEra Energy/PR
Foto: NextEra Energy/PR
AF RITZAU FINANS

Vindenergi overgik energi fra kul til elektricitet for første gang i 2020 i delstaten Texas, der ellers er kendt for forkærlighed for fossile brændstoffer.

Det skriver Financial Times.

Delstaten Texas, der ellers er kendt for at være hjemstat for USA's olie- og gassektor, har udvidet antallet af vindmøller, hvilket har givet sektoren for bæredygtig energi fremgang.

Det har fået elproduktionen fra vindenergi til at producere mere energi i 2020, end der blev udvundet fra kul.

Vindenergi stod i 2020 for næsten 25 pct. af Texas' elektricitet, mens kul leverede omkring 18 pct., viser tal fra Ercot, der står for delstatens primære energinetværk, ifølge Financial Times.

Samtidig tyder det på, at bæredygtig energiproduktion er ved at tage yderligere fart i delstaten.

Vind-, sol- og batteriteknologi ventes at udgøre omkring 95 pct. af den nyeste generations energikapacitet, som projektudviklere ifølge Ercot har foreslået bliver tilføjet til energinetværket.

Dertil har den kommende præsident Joe Biden lovet at opføre titusindvis af nye vindmøller og millioner af nye solpaneler som et led i planen om at stoppe CO2-udledningen i den amerikanske elektricitetssektor inden 2035.

GE fortsætter ordrestrøm i amerikansk delstat

Ørsted bygger 430 MWAC sol i Houston

Amerikansk vind slår rekord i andet kvartal trods coronakrisen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også