Det ligger ligesom i navnet: Eurowind. Det efterlader som udgangspunkt en ret klar opfattelse af både i hvilken verdensdel, den danske projektudvikler arbejder i, og hvad der er den foretrukne energiteknologi.

Det fremstår da også af listen over selskabets aktiver, der omfatter helt eller delvist ejerskab af 497 vindmøller. Blot suppleret af fem små solparker på samlet 14,5 MW, hvoraf den nyeste blev sat i drift i 2013. Over det seneste år er billedet yderligere forstærket på især det danske marked af købet af SE Blue Renewables møller samt opførelsen af vindparken Thorup-Sletten, der har føjet 244,5 MW vind til Eurowinds portefølje.

Det har været hovedårsagen til, at Eurowind over det forgangne regnskabsår næsten har fordoblet sin vindkapacitet til 616 MW ved udgangen af juni. Mens der skrues yderligere op kadencen ikke mindst i hjemlandet. Her øges ambitionerne nu fra at ville opføre 80-100 MW til nu at ville udbygge med 100-150 MW frem til udgangen af 2021.

Hvoraf vind – selvfølgelig, fristes man til at sige – vil spille hovedrollen.

"I hvert fald to tredjedele bliver vind," konstaterer adm. direktør Jens Rasmussen.

Udelukkende hybrider

Men hov. Som den opmærksomme måske vil have noteret sig, efterlader det op til en tredjedel. For i lighed med stadig flere udviklere har Eurowind også igen fået øjnene op for potentialet i den fortsat billigere sol.

Dels inden for den del af selskabets geografiske sfære, hvor den slags findes i rigt mål, som Portugal og Italien. Men også i Danmark, hvor udviklerens projektpipeline ved udgangen af juni bestod af 931 MW vind og 1.567 MW sol.

Dog holder Eurowinds strategi omkring den danske soludbygning fortsat tråd i selskabets oprindelig raison d'etre.

"Vores udbygning bliver udelukkende i form af hybridprojekter, hvor vind og sol opføres sammen. Det giver mest mening og gør den potentielle værdiforædling større for os som egenproducenter, da det fører til en langt højere kapacitetsfaktor," forklarer topchefen.

Overgaard bliver hybridpark

For år tilbage blev hybridanlæg da også udråbt som det næste store inden for vedvarende energi. Eksempelvis var det ikke mindst med hybridanlæg i tankerne, at Vestas i 2017 skiftede vision fra at være ledende i vind til at være det inden for energiløsninger.

Siden har det endnu mere genrebøjende koncept power-to-x ganske vist taget teten som det store nye håb. Men den nordjyske udvikler har holdt snuden i hybridsporet, og er da også allerede i gang med at konkretisere det på adskillige projekter.

Til næste år opføres syv møller og 32 hektar solceller på St. Soels Energipark mellem Holstebro og Herning. Mod slutningen af 2021 forventes også fuld drift i Veddum Kær, der skal bestå af 37,8 MW vind og 15,2 MWp sol. Mens der endelig også arbejdes på at få implementeret solceller på landets største landvindpark, Overgaard, hvis første 26 møller blev tilsluttet tidligere på måneden.

Smartgrid på produktionssiden

Pointen med hybridanlæg er da også relativt åbenlys. Eftersom sol- og vindanlæg typisk producerer mest på forskellige tidspunkter af dagen, kan der sikres en højere udnyttelse af kablerne, ved at have begge energiformer tilsluttet samme sted.

Mens der for år tilbage især blev set som oplagt i lande med begrænset netkapacitet som Australien, Indien og Chile, er der nu flere argumenter for det også i Danmark. Foruden at der med de teknologineutrale udbud – som alle de tre nævnte Eurowind-projekter var en del af – er indført krav om, at vindmøller modsat tidligere selv skal bekoste nettilslutningen. Men også at elektrificeringen ventes at presse det danske elnet freomver.

"Nettet er ikke et smartgrid, som det er i dag. Så vi prøver at tilføre noget smartgrid på produktionssiden. Alternativt kommer man bare til at beslaglægge så meget net, at andre ikke kan koble på," siger Jens Rasmussen.

Langsigtet samfundsøkonomi

At tilføjelsen af især mængder solenergi kan presse nettet, var Energinet selv ude og advare mod i september. Systemoperatøren meldte, at den har kendskab til planer om nye solanlæg på 16 GW frem til 2025, hvilket – selv hvis ikke alle manifesterer sig – enten vil føre til en massiv overudbygning af nettet eller lige så massive betalinger til at begrænse produktionen. Hvilket Eurowind fastholder, at selskabet også har in mente.

"Det kan være det rigtige at satse på sol i storskala. Men det er ikke nødvendigvis kun det, et integreret elnet har brug for. Det drejer sig om at finde et produktionsmiks, der passer til samfundet, så der bliver bygget det, der er behov for, og ikke bare det, man kan få igennem forskellige steder om i landet," konstaterer direktøren.

Umiddelbart lyder en sådan form for samfundssind måske lige lovlig altruistisk i en milliardindustri. Jens Rasmussen ser da også primært hybridmodellen som en konkurrencefordel i forhold til de projektudviklere, der kun har sol på programmet.

"Det er ingen hemmelighed, at det er sværere for soludviklere at lave vind end omvendt. Det handler også om, at vi ser os selv være på markedet på den lange bane, og derfor skal vi også gøre det samfundsøkonomisk rigtige, fordi det giver os en mere langsigtet platform. Men selvfølgelig går vi også ind og tager de fornuftige projekter, hvor det er ren sol; vi har også projekter på 4-500 MW under udvikling," siger han og tænker sig om et øjeblik.

"De er godt nok også hybrider."

PFA sluger milliontab på dansk landmøllesalg

Siemens Gamesa får dansk storordre

Vestas går stille med den største nyhed i årevis