Danskere vælger Siemens Gamesa i Sverige

Eurowind har peget på den tysk-spanske producent til et svensk projekt, hvor mølleproducentens 170 meter rotorer skal i brug for første gang.
Foto: Norsk Vind
Foto: Norsk Vind

Eurowind Energy har valgt Siemens Gamesa som leverandør til vindprojektet Knöstad i Sverige.

Her skal der leveres otte møller af typen SG 5.8-170, der vil blive tunet til at yde 6,2 MW. Med i ordren følger der en 25-årig serviceaftale.

Det er anden gang, at Siemens Gamesa leverer møller fra sin 5.x platform i Sverige, men det er første gang, at der skal leveres møller med rotorer på 170 meter.

"Vi er glade for at se, hvor hurtig denne platform trænger igennem på det skandinaviske marked, der er et af de mest sofistikerede i verden, når det gælder vindenergi. Aftalen markerer også en udvidelse af vores stærke partnerskab med Eurowind Energy, som vi har arbejdet sammen med på Thorup Sletten-projektet. Det er altid givende at se kunder, der ønsker at styrke vores samarbejde," udtaler Alfonso Faubel, der er adm. direktør i Siemens Gamesa division for landvind.

Efter planen skal møllerne installeres i løbet andet halvår af 2021.

"Efter en succesfuld integration af Thorup Sletten-projektet i Danmark, der er den største landvindpark i drift i landet, er vi glade for at styrke vores forhold til Siemens Gamesa med Knöstad-projektet. Vi ser frem til at starte byggefasen med verdens største landmølle, der er tilgængelig på markedet," udtaler Jens Rasmussen, der er adm. direktør i Eurowind Energy.

Thorup Sletten-projektet er på 77 MW.

Vestas får dansk ordre på 58 MW

Thy-Mors skal tilslutte Danmarks største vindpark

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også