RWE går ind i Wind Denmark

Det tyske selskab bliver en del af brancheorganisationen bag den danske vindindustri og får samtidig en plads i bestyrelsen.
Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix

RWE øger nu sit engagement i Danmark på grund af de danske klimaambitioner samt planerne om at elektrificere el- og transportsektoren ved brug af vindens kraft.

Det fastslår Frederik Andrén-Sandberg, politisk chef for RWE's europæiske VE-afdeling.

Det sker i en pressemeddelelse fra Wind Denmark, hvori det oplyses, at RWE bliver en del af den danske organisation, mens Frederik Andrén-Sandberg træder ind i bestyrelsen.

"Danmark er et af de vigtigste markeder for os, grundet det faktum, at man i Danmark er pionerer inden for vedvarende energi, og at de grønne tiltag og innovationsryk, der sker i Danmark, resonerer på tværs af både de europæiske markeder og de globale," siger Frederik Andrén-Sandberg.

"Vi ønsker at være en aktiv del af denne udvikling, og at bidrage til at skabe politik, der fremmer og accelererer den grønne omstilling, og det ser vi frem til at gøre gennem det nye samarbejde med Wind Denmark, som vi anser som en af de mest professionelle vindorganisationer, der leverer struktureret, organiseret, og fremsynede policy-positioner til at fremme den grønne dagsorden," føjer han til.  

RWE har siden 2012 befundet sig i en større omlægning for at udfase kulkraftværker og i stedet investere i bæredygtige teknologier. I dag er selskabet den fjerdestørste VE-producent på kontinentet. RWE har i dag en samlet VE-kapacitet på 9 GW – 70 pct. udgøres af landvind.

Wind Denmark tager imod sit nye medlem med nye åbne arme. Organisaitonen har igennem en årrække samarbejdet med Eon, der nu er blevet en del af RWE.

"Derfor glæder det mig også meget, at RWE ønsker at træde ind i foreningen med et lignende stort engagement og en erfaring, som vil bidrage væsentligt til det strategiske og politiske arbejde, vi udvikler i foreningens bestyrelse med og for den samlede danske vindsektor," lyder det fra Jan Hylleberg, adm. direktør i Wind Denmark.

RWE har en erklæret målsætning om at blive CO2-neutral i 2040.

 

Ørsted-konkurrenter opruster voldsomt på havvind 

Energiselskab henter milliardbeløb til Nordex-køb

Eon lægger corona bag sig 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også