Eon lægger corona bag sig

Medmindre der er udsigt til flere store nedlukninger, mener Eon, at langt størstedelen af effekterne fra covid-19 nu er overstået. Ifølge Eon har man mistet 2,23 mia. kr. i indtjening som følge af covid-19, men langt størstedelen kan indhentes.
Foto: Eon
Foto: Eon

Det økonomiske stormvejr, som covid-19 har udgjort, er for den tyske energigigant Eon overstået og vil sandsynligvis blot i fremtidens regnskabsbøger fortone sig som krusninger i kolonnen for 2020's overflade.

Det sagde topchef Johannes Teyssen i dag på en telekonference i forbindelse med Eons halvårsregnskab.

"Forudsat at der ikke kommer en anden bølge af omfattende nedlukninger på vores nøglemarkeder, tror vi, at vores halvårsresultater allerede reflekterer størstedelen af pandemiens indvirkning på Eon. Ikke desto mindre præsenterer vi i dag pæne tal for første halvår," sagde den adm. direktør.

I alt vurderer Eon, at covid-19 har resulteret i tab i indtjeningen på 300 mio. euro i første halvår 2020, hvoraf omkring halvdelen kan henføres sig til selskabets regulerede netværksforretning, som Johannes Teyssen formulerede det. Mere direkte kan det siges, at der har været mindre efterspørgsel på energi i Europa.

Foruden den usædvanligt varme vinter er strømforbruget i de fleste europæiske markeder faldet omkring 10 pct. under nedlukningerne som følge af pandemien, hvilket ifølge topchefen nu er ved at udligne sig.

"På trods af covid-19 har alle vores forretningsområder været godt og robust drevet. Vi var i stand til at begrænse pandemiens konsekvenser, som indtil videre har været milde," sagde Johannes Teyssen.

Eon forventer desuden, at langt størstedelen af de 300 mio. euro vil blive tjent ind i perioden 2022-2024 bl.a. som følge af stimulus- og støttepakker fra regeringer, således at den langsigtede effekt for covid-19 på 2020-regnskabet vil være afgrænset til omkring 2 pct. af driftsresultatet.

På grund af Innogy...

De pæne tal, som Johannes Teyssen omtaler, er et resultat for første halvår 2020, der trods omstændighederne er på niveau med 2019's resultat.

Det justerede driftsresultat ligger på 3,66 mia. euro (27,25 mia. DKK) mod 3,65 (27,18 i første halvår 2019, mens det justerede overskud ligger på 1,05 mia. euro (7,82 mia. DKK) mod sidste års 933 mio. euro (6,95 mia. DKK).

Til gengæld er Eons salg fordoblet i forhold til sidste år, hvor der sammenlagt blev omsat for 16 mia. euro i løbet af årets første seks måneder. I første halvår 2020 blev der omsat for 30,5 mia. euro. Årsagen er overtagelsen af Innogy, som blev godkendt af EU-kommissionen sidste efterår og fortsat integreres i Eons forretning, efter den vedvarende energi blev solgt fra til RWE.

Overtagelsen betyder desuden, at Eons gæld stiger en kende som følge af den squeeze-out af de resterende 10 pct. af Innogys aktionærer, som Eon har gennemført i andet kvartal.

Ifølge Eon går overtagelsen af Innogy som planlagt, og man forventer derfor fortsat de 740 mio. euro (5,5 mia. DKK) i synergieffekter fra 2022, som man tidligere har udmeldt. Man fastholder desuden stadig planen om at fyre op mod 5.000 medarbejdere ud af selskabets 75.000 ansatte som følge af de omtalte synergieffekter.

I afdelingen for fastholdelser kan det desuden nævnes, at Eon igen offentliggør sine forventninger til 2020, der pga. af covid-19 næsten fastholdes.

Forventningerne til driftsresultatet er nu i spændet 6,8-7 mia. euro (50,6-52,1 mia. DKK) mod tidligere 7,1-7,3 mia. euro (52,9-54,4 mia. DKK), mens driftsoverskuddet forventes at lande i spændet 3,6-3,8 mia. euro (26,8-28,3 mia. DKK) mod de tidligere forventninger på 3,9-4,1 mia. euro (29-30,5 mia. DKK).

Dansk stjernedesigners elbilfirma fusionerer sig på børsen: Værdi på 2,9 mia. dollars

Aura køber sig ind i ladeoperatør

RWE og Eon lukker byttehandel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også