EnergiWatch

Ørsted og pensionskasser sælger transmissionsanlæg

Det delvist Ørsted-ejede Walney Extension Limited frasælger sine transmissonsanlæg i Storbritannien.

Foto: Ørsted

Ørsteds britiske havmøllepark-joint venture Walney Extension Limited, som selskabet ejer halvdelen af, mens PKA og PFA hver især ejer 25 pct., har solgt selskabets transmissionsanlæg til Diamond Transmissions Partners Walney Extension.

Det fremgår af en meddelelse fra Ørsted.

Transmissionsanlæggene har ifølge meddelelsen fra Ørsted en værdi på 447 mio. pund, og anlæggene omfatter onshore transformerstationen, eksportkablerne og offshore transformerstationen.

"Frasalget sker i overensstemmelse med de britiske bestemmelser for offshore-transmissionsejere ('OFTO'). Efter en konkurrencepræget udbudsrunde udpegede Ofgem i marts 2019 Diamond Transmission Partners Walney Extension som foretrukken tilbudsgiver på koncessionen for Walney Extensions offshore transmissionsanlæg," skriver Ørsted.

Havmølleparken Walney Extension består af 40 MHI-Vestas havvindmøller på 8 MW og 47 Siemens Gamesa havvindmøller på 7 MW og har en samlet kapacitet på 659 MW.

Ørsted tager afstand fra skattely i offentliggørelse 

PFA sluger milliontab på dansk landmøllesalg

Ørsteds nye plan kommer på finansloven 

Mere fra EnergiWatch

Nord Stream 2 får nyt dansk sluttidspunkt

Oplysninger sendt til Søfartsstyrelsen viser, at operatøren bag det omdiskuterede gasprojekt forventer at fuldende arbejdet ud for Bornholm i løbet af tredje kvartal. 

Professor om biogaskonflikt: "Det er virkelig noget rod"

Institutleder ved Aarhus Universitet kalder biogaskonflikten mellem selskaber og landmænd for en varm kartoffel. Han mener ikke, at landmænd med det nuværende system kan få godskrevet CO2-reduktioner, selvom de leverer biomassen til anlæggene.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs