STOCKHOLM

"Fremskridt og visioner formes af modstand. Det er I et eksempel på. Det er derfor, vi er her i dag," således poetisk åbnede den svenske skuespiller Lena Andre vindbranchens årlige konference, Vind, der blev afholdt på det pensionerede bryghus, Münchenbryggeriet, med udsigt ud over Ridderfjärden i Stockholms hjerte.

Og der var noget at fejre, hvilket prinsessekagerne med hvid, blå og gul fondant på barbordene rundt blandt deltagernes stande vidnede om. Her kunne konkurrenter fra Vestas, Siemens Gamesa, GE, Enercon og Nordex, blot for at nævne producenterne, med smil på læberne stimle sammen og skære en ordentlig luns. For der er kage nok i den svenske vindbranche. Både i billedlig og bogstavelig forstand.

I tredje kvartal 2019 blev der taget investeringsbeslutninger på 686 MW, hvorved Sverige når op på 2,7 GW inden for de sidste 12 måneder, konkluderer Svensk Vindenergi i en rapport, der blev præsenteret på Vind 2019.

Det er rekord for Sverige og cementerer landet som europas hotteste marked for landvind lige nu.

"Men vi skal huske at feste. Det er jo en jubilæumsfest," siger Charlotte Unger, adm. direktør for Svensk Vindenergi.

Charlotte Ungers men er interessant, men lad os først fæstne blikket lidt mere ved festlighederne, hvor konferencen blev afholdt for 10. gang. Et tiårs-jubilæum, der også blev markeret med deltagerrekord. 10. år var også første gang, at der var mere end 1.000 deltagere. Den svenske vindbranche har vokseværk og deltagere fra både Japan, Litauen og USA kom for at få et stykke af kagen.

Fra hovedscenen modtog det store sammensurium en hyldest fra Wind Europes adm. direktør, Giles Dickson.

"I har gjort det fantastisk! Fremragende," sagde britten og slog ud med armene fra scenen som i en omfavnelse af branchen: "Mere end 8 GW vind, I kan bygge det støttefrit, og I er ledestjerner inden for europæiske PPA'er. I har gjort det fremragende," sagde Giles Dickson og så kom det forkætrede men igen.

"Men," startede han og pegede agiterende ud som for at punktere en spirrende selvtilfredshed hos tilhørerne; "der er ingen garantier for, at den udbygning fortsætter".

De fire ryttere

Selvom den svenske vindbranche er inde i et hidtil uset boom, er der nemlig problemer i farvandet. Fire store problemer for at være helt eksakt. I Johannesåbenbaringen ville de blive kaldt for apokalypsens ryttere.

Helt så dramatisk, som det lyder, er det måske kke, men allegorien passer, i det vindbranchen nok kan klare ét eller to af problemerne. Men ankommer de alle, kan Europas måske stærkeste landvindsmarked have dystre udsigter.

I Johannesåbenbaringen hedder rytterne pest, krig, hungersnød og død.

For svensk vind hedder de certifikatordningen, havvind, elnettet og folkelig opbakning.

EnergiWatch vil i den næste tid kigge nærmere på de fire udfordringer. I første omgang er det værd at vende opmærksomheden mod certifikatordningen, der i takt med den voldsomme udbygning er blevet en gradvis større hovedpine for branchen.

Certifikater på hospice

I grove træk er certifikatordningen en teknologioneutral støtteordning for vedvarende energi, hvor hver MWh fra nybyggede kraftværker bliver støttet med et beløb fra en politisk besluttet pulje. Da puljen er konstant, falder prisen på certifikater i takt med, at efterspørgslen stiger.

Til Vind 2019 meldte regeringen for første gang klart ud, at de gerne vil afslutte certifikatordningen.

"Jeg har intet imod at afslutte certifikatsystemet," sagde Socialdemokraternes energiminister Anders Ygeman fra hovedscenen og et lettelses suk blev draget af tilhørerne.

Grafen over udbygningen af svensk vind kan nemlig vendes på hovedet, når det gælder prisen på certifikater, der fra januar til september i år er gået fra 186 til 51 kroner per MWh. Støtteordningen er i frit fald, og prognoser fra udvikleren Svevind peger på et kollaps inden 2021.

"Det er et problem, fordi det skaber en usikkerhed for tidlige investorer. Fra politisk hånd er det vigtigt, at man ikke straffer dem, der er kommet ind tidligt i processen. Det er i øjeblikket præcis, hvad man gør," siger Charlotte Unger.

Regeringspartiet Miljöpartiet støtter op om at lukke ned for ordningen.

"Lige i øjeblikket venter vi på certifkatsystemets endeligt. Det er vigtigt, at vi tænker langsigtet, og der er systemet en udfordring for investeringerne," siger Lorentz Tovatt, Miljöpartiets energiordfører.

Certifikatsystemet blev indført i 2002 og er løbende blevet fornyet med nye certifikater. Væsentligst var opdateringen i 2012, der gjorde det muligt at handle på tværs af grænsen med Norge, hvilket de facto knyttede bånd mellem det svenske og norske støttesystem.

I 2017 blev ordningen udvidet med yderligere 18 TWh med slutår i 2030. Dermed ville certifikatordningen dækker over 46,4 TWh om året frem mod 2030. Men ordningen er blevet overhalet af virkeligheden.

"Nye projekter regner ikke statsstøtte ind i deres budgetter. Dels fordi de ved, at systemet er ved at kollapse, dels fordi de ikke har brug for det," siger Charlotte Unger.

For de projekter, som har været under udvikling længe, udgør de styrtdykkende certifikatpriser dog et konkret problem, da statsstøtten kan ende med at være en brøkdel af, hvad de forventede.

På dødssengen

Certifikatsystemet har dermed udspillet sin rolle og er svækket og udkræftet efter en ekspansiv udbygning blevet afleveret på hospice. Spørgsmålet er nu, hvornår der bliver slukket for respiratoren, og hvordan ordningens sidste dage kommer til at blive.

"Jeg kan ikke komme ind på en præcis tidshorisont for afskaffelsen af certifikatsystemet, ligesom jeg heller ikke kan komme ind på, om der vil komme noget i stedet for efter en udfasning. Det er noget, som vi diskuterer i regeringen, og vi forventer at kunne præsentere en afklaring ganske snart," siger Socialdemokratiets energiordfører, Monica Haider.

Regeringen sidder nemlig med et problem. De kan ikke uden videre forkaste ordningen. Det ville være den ultimative straf til de tidlige investorer, som ordningen udgør et problem for i første omgang.

"Man burde fordele, hvor mange certifikater der er, og hvor mange år de dækker. Om det eksempelvis er 7 eller 15 år. Så vil investorerne vide, hvor meget der er til dem i en given periode, og vi vil få en stabil lukning af certifikatordningen," siger Charlotte Unger.

Her udgør udvidelsen af certifikatordningen fra 2012 et problem. For mens svensk vind buldrer derudaf, tyder noget på en afmatning af det norske marked, efter folkelige protester fik den norske regering til at droppe en rammeplan for udbygningen. Spørgsmålet er derfor, om Norge er lige så forhippede på en nedlukning af certifikatordningen, som svenskerne er.

"Det er et spørgsmål om, hvem der ender med regningen. Vil det være en udgift, som udelukkende Sverige skal dække? Eller vil den blive delt? Hvis man deler regningen, er det klart, at man vil kunne give certifikater, der dækker over en længere periode, end hvis vi også skal betale for de norske," siger Charlotte Unger.

Det norske problem

Anders Ygeman lagde ikke skjul på, at forhandlinger med Norge kommer til at være afgørende for, hvordan udfasningen af certifikatordningen kommer til at udforme sig.

"Det giver mening at slutte det sammen med Norge. Vi tror på, at vi stort set vil kunne have den samme tidsramme, fordi systemet ikke er relevant længere," sagde Anders Ygeman til Reuters.

Hvis nordmændene ikke er til at stikke i, så Svensk Vindenergi hellere en mindre favorabel udfasning med kortere tidshorisonter med en lavere støtte, hvis alternativet er at fortsætte med den nuværende ordning.

"Selv hvis vi ender med en mindre favorabel udfasning og skal betale for norsk støtte, vil det være at foretrække i forhold til den nuværende situation," siger Charlotte Unger.

I industrien er certifikatordningens endeligt en bittersød oplevelse. På den ene side er støtte naturligvis altid rart, men uafhængigheden af det offentlige system er en triumf for vindindustrien.

"Vi er ikke anderledes end andre industrier. Vi kan gøre det her uden støtte, så det vil vi naturligvis. Både atomkraft og vandkraft har fået støtte i opstartsfasen, og det har vi også fået. Men nu kan vi stå på egne ben. Vi er en moden industri med en moden teknologi," siger Charlotte Unger, mens et af vindindustriens mest presserende problem virker til at blive løst, før det blev akut.

Tilbage står de resterende tre ryttere: Havvind, folkelig opbakning og elnettet.

Sverige vil skrotte subsidier til landmøller sammen med Norge

Den svenske udbygning af vind topper lige nu

Militæret skyder Vattenfalls havmøller ned