Vestas har foretaget et salg til en god milliard. Umiddelbart er det en succeshistorie, mølleproducenten sent onsdag aften kom ud med, da der blev annonceret en aftale om frasalg af 80 pct. af aktierne i datterselskaberne, der ejer tre rumænske vindmølleparker for samlet 136 mio. euro.

Imidlertid er det mildest talt en succes med modifikationer.

De nærmere detaljer i handlen er udeladt af Vestas' børsmeddelelse. Således nævnes hverken køberen, navn på de frasolgte datterselskaber endsige hvad kapaciteten er på de tre parker, Apollo, Pegasus og Pantelimon.

Navnene på de førstnævnte to parker er ikke umiddelbart lette af finde i de gulnede sider af Vestas' gamle annonceringer. Pantelimon, derimod, er en smule mere velkendt. Projektet på 150 MW havde en værdi på 240 mio. euro (1,8 mia. kr.), da det blev skrevet i ordrebogen i 2009. Imidlertid var Vestas selv i høj grad med til at finansiere projektet selv via en bankgaranti til køberen, det rumænske selskab Ewind.

Underskud på 2.159 millioner

Problemet var blot, at mølleparken aldrig som tiltænkt blev solgt videre. I stedet endte den danske producent med at eje 80 pct. af Ewind; det rumænske selskab er fortsat – i hvert fald nogle uger endnu – registreret som et datterselskab til et datterselskab til et datterselskab til Vestas.

Den øverste af disse døtre er selskabet Wind Power Invest. Selskabets erklærede hovedaktivitet er "varetagelse af Vestas-koncernens interesser i vindkraftprojekter samt deltagelse i og tilvejebringelse af projektfinansiering".

Sidste år leverede det selskab et underskud på godt 179 mio. kr. før skat. Men selv om det umiddelbart lyder af meget, er det faktisk det næstbedste resultat de seneste syv år, hvor der samlet er genereret et underskud før skat på 2.159 mio. kr. Mere end det dobbelte af, hvad Vestas kan bogføre fra salget af datterselskaberne, der forventes at gå igennem inden for de kommende otte-ti uger.

I hvert fald set udefra har Wind Power Invest da også i de seneste adskillige år mest været et blødende sår, som Vestas har forsøgt at holde mest muligt i ro. Bortset fra de kontinuerlige underskud har der ikke været aktivitet i selskabet.

Det forholdt sig dog lidt anderledes sidste år. Her blev der registreret tilgang af kapitalandele i ikke nærmere udspecificerede associerede virksomheder på 326 mio. kr. Lige som opkøbet af foreløbigt 25,1 pct. i den tyske projektudvikler Sowitec også lægges i selskabet – om end købet er sket efter aflæggelsen af det seneste årsregnskab.

For over det seneste år har Vestas i stadig stigende grad atter involveret sig mere i øvrige aspekter af vindmølleparker end blot salg og levering af møller. Med såkaldt med-udvikling af projekter på adskillige kontinenter har mølleproducenten taget en større rolle i den samlede værdikæde. Hvilket per definition også betyder en øget risiko.

Arv er noget, man lever med

Imidlertid har Vestas gentagne gange slået fast, at selskabet ikke skal drive vindmølleparker. Ofte med hensyn til, at man ikke ønsker at være konkurrent med sine kunder. Men selv om Vestas sjældent selv italersætter den del af fortiden, så er selskabet dog uhyre bevidst om sin historik i ikke mindst Rumænien.

"Arv er noget, vi alle må leve med på den ene måde eller den anden," konstaterede økonomisdirektør Marika Fredriksson til EnergiWatch i forbindelse med samarbejdet med projektudvikleren RES Americas i USA.

"Gentagelse af fejltagelser er ikke noget, vi finder særligt attraktivt. Så det, vi ser nu, handler bare om at gribe de muligheder, der er til stede, og selvfølgelig med kunder, vi kender, og som har stor erfaring."

Vestas indgår joint venture med kæmpe projektudvikler

Rumænien nedsætter vind-støtte