Rumænien nedsætter vind-støtte

Den rumænske regering har valgt at skære i støtten til vindmølleparker og andre vedvarende energianlæg.
/ritzau/FINANS

Den rumænske regering har vedtaget en nedsættelse af subsidier til vindmølleparker og andre vedvarende energianlæg, skriver Wind Power Monthly.Indgrebet kommer ikke som den store overraskelse, efter at den rumænske regering tidligere har luftet planer om reducerede subsidier.

Ifølge mediet Business New Europa endte det ud med, at udstedelsen af over halvdelen af de såkaldte grønne certifikater til projekter udskydes til udgangen af 2017. Indtil da vil vindenergiprojekter kun få et grønt certifikat i stedet for to, små vandenergiprojekter et i stedet for tre, og solprojekter to i stedet for seks.

De rumænske forsyningsselskaber er ifølge mediet forpligtet til at dække en andel af sine leverancer gennem vedvarende energi, og konventionelle energiproducenter og distributører er forpligtet til at købe grønne certifikater, hvilket er en omkostning, der så sendes videre til forbrugerne.

Det rumænske marked var i 2012 Europas femtestørste med en nyopsat kapacitet på 923 megawatt. Dermed blev den samlede vindmøllekapacitet i landet på et enkelt år næsten fordoblet til 1905 megawatt.

Vestas har hidtil leveret vindmøller med en samlet kapacitet på 544 megawatt til det rumænske marked. I 2012 leverede det danske selskab 56 megawatt til Rumænien.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også