CIP klar med britisk biomassekraftværk

Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) har klargjort kraftværk, som skal producere VE-energi i Rotherham, England. Konstruktionen har været mere vanskelig end ventet, lyder det fra CIP-partner.
Foto: Copenhagen Infrastructure Partners | Foto: Copenhagen Infrastructure Partners
Foto: Copenhagen Infrastructure Partners | Foto: Copenhagen Infrastructure Partners

Managementselskabet Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) kan nu levere bio-strøm til omtrent 78.000 hjem ved engelske Rotherham ved Sheffield. Det står klart, efter at selskabet fredag annoncerede, at kraftværket Templeborough Biomass Power Plant nu er klar til brug.

Den 28. februar kunne produktionen af vedvarende energi således begynde på værket, oplyser CIP i en pressemeddelelse.

Templeborough Biomass er ejet af Copenhagen Infrastructure II (CI II), der blev etableret i 2015. Det er en af CIP’s fire fonde og har PensionDanmark som storinvestor. Fonden har investeret omkring 160 millioner britisk pund, eller godt 1,4 mia. danske kr.,  i værket, der har en anlægskapacitet på 42 MW og skal kunne give en besparelse på 150.000 ton CO2 om året.

Værket kommer nemlig til at køre på træaffald, som skal findes lokalt.

Dansk entreprenør

Det er et konsortium bestående af danske Babcock & Wilcox Vølund og engelske Interserve, der har stået for konstruktionen af værket, og danskerne kommer også til at stå for værkets vedligeholdelse i næste fase.

Projektet har skabt, hvad der svarer til over 250 fuldtidsjob i løbet af konstruktionsfasen og giver 26 permanente job på stedet, fremgår det af pressemeddelelsen.

Christina Grumstrup Sørensen, senior partner ved CIP, kalder begivenheden en vigtig milepæl.

Kraftigt forsinket

Arbejdet med at etablere værket begyndte tilbage i 2015. Egentlig var det ambitionen, at Templeborough Biomass Power Plant skulle have været taget i brug allerede omkring foråret 2017, men blev ramt af forsinkelser.

"Konstruktionen har været mere udfordrende, end vi havde regnet med, men vi har hele tiden haft et godt samarbejde med entreprenørerne, rådgiverne, myndighederne og lokalsamfundet. Alle har bidraget til, at projektet nu er fuldendt med succes. Vi er glade for, at der nu kan genereres vedvarende energi baseret på træaffald, og vi ser frem til et godt samarbejde med vores projektpartnere og lokalsamfundet i driftsfasen," siger Christina Grumstrup Sørensen i pressemeddelelsen.

Foruden biomassekraftværket i England har Copenhagen Infrastructure II også investeret i to offshore vindmølleprojekter i Skotland og Tyskland.

Copenhagen Infrastructure Partners er – som navnet indikeret – beskæftiget med infrastruktur i energibranchen. Det gælder blandt andet også for løsninger inden for såvel onshore som -offshore-vind, solenergi og energilagring.

CIP opstod i 2012 efter et samarbejde med PensionDanmark og er ført an af en række tidligere Ørsted-ledere. Selskabet har over 75 ansatte og kontorer i både Danmark, USA, England, Tyskland og Taiwan.

CIP indgår elkøbsaftaler i Taiwan

CIP-partner ser chance for hurtigere havvind i USA 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Jade Gao

Kina strammer grebet om eksport af sjældne jordarter

For abonnenter

Læs også