A.P. Møllers milliardplaner i undergrunden rammer juridisk minefelt

Hidtil har A.P. Møller lagt pres på de danske energimyndigheder og energiminister Lars Chr. Lilleholt for at blive undtaget et princip i den danske forsyningslovgivning i jagten på geotermisk varme i de store danske byer. Nu mener selskabet i stedet, at milliardprojekterne måske kan realiseres under de gældende regler.
AF MATHIAS ØRSBORG JOHANSEN, OLE ANDERSEN

A.P. Møller Holdings ambitiøse milliardplaner om at bygge og drive geotermiske anlæg i stor skala i de mest befolkningstætte områder i Danmark, der vil sende varmt vand fra undergrunden ud til danske fjernvarmeforbrugere mange år ud i fremtiden, har ramt et juridisk minefelt, efter selskabet offentliggjorde det opsigtsvækkende initiativ tidligere i år.

Siden juni, da det fondskontrollerede investeringsselskab A.P. Møller Holding med Mærsk-familien for bordenden, Ane og Robert Uggla, første gang annoncerede, at selskabet undersøger mulighederne for at introducere geotermi i større skala i Danmark, og efterfølgende i oktober offentliggjorde en hensigtserklæring med Aarhus Kommune om om at gøre geotermi til en betydelig del af fremtidens varmeforsyning, udestår flere centrale spørgsmål.

Det drejer sig især om et af de mest centrale principper i den danske varmeforsyning, der skal beskytte beskytte forbrugerne mod at betale for meget for varmen. Princippet betyder ikke bare, at f.eks. Aarhus Kommune er forpligtet til at indkøbe varme til den lavest mulige pris, men det betyder også, at Forsyningstilsynet vil kunne gribe ind over for urimelige priser. I fagsprog det såkaldte substitutionspris-princip.

Derfor har A.P. Møller Holding i flere måneder været i tæt dialog med Energistyrelsen under energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) om, hvorvidt varme fra geotermiske anlæg helt eller delvis kan undtages fra dette centrale princip. Det fremgår af korrespondance mellem de parter, som EnergiWatch har fået aktindsigt i.

Forbrugerrådet advarer om særregel for A.P. Møller Holding

Så sent som i slutningen af november rykkede A.P. Møller Holdings eksterne politiske rådgiver i sagen telefonisk en chefkonsulent i Energistyrelsen for et svar på, om ministeren vil lave en undtagelse fra princippet og fremtidige reguleringer.

Chefkonsultenten orienterede efterfølgende en kollega om samtalen:

"Jeg svarede, at der ikke er noget mandat til det i de gældende politiske aftaler på området, og at det derfor afhænger af et evt. forestående regeringsudspil og efterfølgende politisk forhandling om undtagelsesmulighederne. Desuden svarede jeg, at det er et politisk spørgsmål, hvorvidt man ønsker at særbehandle geotermi og også fremskynde dette i forhold til den øvrige regulering, men at dette dog skal ske under hensyntagen til dels statsstøtteregler og dels et behov for at balancere hensyn til både investor og forbrugere," lød svaret fra Energistyrelsen på forespørgslen den 29. november.

A.P. Møller Holding stiller politiske krav før milliardinvestering i undergrunden

I dag siger direktør for geotermi i A.P. Møller Holding, Samir Abboud, at planerne formentlig kan gennemføres under de eksisterende rammevilkår for varmeforsyningen til danske husstande.

Lige nu er man ved at undersøge, hvordan regler og praksis skal forståes og fortolkes.

Billig og grøn varme

"Det var oprindeligt slet ikke meningen, at substitutionsprincippet skulle finde anvendelse på geotermi. Det er et princip, der er udviklet for at beskytte fjernvarmekunderne i de situationer, hvor de er tvunget til at købe varme fra en bestemt leverandør.  Det er altså en helt anden situation, end den vi står i. Læser man lovens forarbejder, så kan man også se, at det præcis var tanken, at geotermi ikke skulle være omfattet."

"Men praksis har udviklet sig sådan, at vi er i tvivl om, hvad der gælder. Det er derfor, vi beder om klarhed. Hvis princippet finder anvendelse, så modvirker det i realiteten sit formål og står i vejen for, at for eksempel aarhusianerne kan få adgang til geotermi, når geotermi er den billigste og grønneste varme, der er på markedet," siger Samir Abboud til EnergiWatch og tilføjer:

"Vi skal være sikre på fortolkningen af princippet. Der er meget store økonomiske risici forbundet med de her projekter, så vi er nødt til at være sikre på rammerne og reglerne. Det vil i øvrigt gælde for alle investorer. Er reglerne uklare, er der ingen privat kapital, der vil løbe den her type af risiko. Og så står uklarheden i vejen for, at aarhusianere kan få adgang til grøn og billig varme fra geotermi."

Energistyrelsen bekræfter over for EnergiWatch, at man i øjeblikket har sagen under behandling. Man ønsker dog ikke at oplyse om, hvilken løsning der arbejdes på.

Energi-lobby har "stor forståelse" for særregler til A.P. Møller

Ifølge Samir Abboud er der netop nu hårde forhandlinger med Aarhus Kommune, der meget grundigt undersøger, om A.P. Møller Holding faktisk også er de billigste. Samtidig er det aftalt, at den billigste pris også er et prisloft, og at prisen i kontraktperioden gerne skulle falde yderligere, bl.a. som førlge af den teknologiske udvikling.

"Det vil være meget mærkeligt, hvis tvivl om et princip skulle stå i vejen for en aftale. Men jeg tror også, at det er let at forstå, at hvis man skal investere et milliardbeløb og løbe alle de risici, der er forbundet med efterforskningen og det at hente vand op fra undergrunden, så er man nødt til at kunne stole på de aftaler, man har indgået," siger han.

A.P. Møller Holding har anslået, at et enkelt geotermisk anlæg kræver en investering på 1-2 mia. kr. Selskabet har planer at forsyne fjernvarmeforbrugerne i Aarhus, Ålborg, Nordsjælland og hovedstadsområdet, men det kræver, at man sikrer sig rettighederne og licenser fra ministeren i områderne. Aftalerne er tænk til at løbe i op til 30 år.

Lilleholt: Vi ser på regulatoriske krav

Energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt har for nylig i et skriftligt svar til Energiwatch erkendt, at  den eksisterende lovgivning gør det svært for A.P. Møller Holding at realisere planerne.

"Det er rigtig spændende, at A.P. Møller Holding og Aarhus Kommune har planer om et nyt geotermiprojekt. Vi ved, at der er nogle forhold i den nuværende regulering, der kan gøre det svært at realisere et sådan projekt. I forbindelse med udviklingen af den nye økonomiske fjernvarmeregulering, vil vi se nærmere på nogle af disse regulatoriske krav. Samtidig er det vigtigt for mig at understrege, at vi ikke må komme i en situation, hvor forbrugerne ender med at betale regningen for dyre geotermiprojekter," fastslog Lars Chr. Lilleholt, der tidligere i år udtrykte begejstring for A.P. Møller Holdings geotermiske ambitioner med en tilføjelse om, at han var i dialog med selskabet om at skabe de rigtige rammer for geotermi.

Planerne og potentialet for realisering af geotermi iDanmark, hvor A.P. Møller Holding i et strategisk partnerskab med Danfoss har udvikliet en forretningsmodel for efterforskning, etablering og drift af geotermianlæg i kommerciel og industriel skala, nyder bred politisk opbakning på Christiansborg.

Ifølge A.P. Møller har geotermi som en vedvarende og forsyningssikker energikilde potentiale til at dække 30 pct. af det danske fjernvarmebehov, der svarer til varmeforbruget i 500.000 husstande.

Mærsk-konkurrent til undergrunden sender appel til Lilleholt Aarhus nedtoner risikoen i varmeaftale med Mærsk Mærsk-familiens nye milliardsatsning i varmt vand på vippen

Så meget må Mærsk-familien tjene på milliardinvestering i geotermi

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også