Danmark står til at få et af de hårdeste krav for CO2-reduktion i 2030. EU-landene skal i næst årti skære op mod 40 pct. af sine udledninger fra den såkaldte ikke-kvotebelagte sektor – populært sagt biler, bolig og bønder – og på grund af det høje danske BNP lægges der op til, at Danmark skal skære 39 pct. i forhold til 2005. Svarende til en reduktion på 28 mio. ton CO2 i næste årti.

Imidlertid vil det reelle krav være markant mindre.

På grund af bl.a. forventning om større kulstofoptag i landarealer og skove står Danmark til at kunne modregne 14,6 mio. ton CO2 i såkaldte LULUCF-kreditter (land use, land use change and forestry). Mens der i forhandlingerne med EU lægges op til, at 8 mio. ton CO2 af det danske reduktionskrav kan opfyldes ved at sælge færre CO2-kvoter til virksomhederne inden for kvotesektoren.

Dermed skal der reelt kun skæres 5,6 mio. ton uden for kvotesektoren i næste årti, hvis regeringens forhandlinger med EU ender som det nuværende oplæg. Hvilket de facto vil betyde, at både biler og bønder kan slippe for at skære yderligere, mens boligerne blot skal fortsætte sin nuværende udvikling.

"Der har været talt meget om, at det vil blive svært og dyrt at nå 2030-målet, fordi vi nu skal til at tage fat på de vanskelige dele af omstillingen. Men få har lagt mærke til, at det altså ikke er det, der reelt ligger i kortene," siger formand for Klimarådet, Peter Birch Sørensen.

"Det reelle reduktionskrav ligger ret tæt på, hvad man regner med kommer af sig selv uden nye politiktiltag, da der kan forventes en fortsat energieffektivisering inden for f.eks. boligopvarmning."

Han opfordrer derfor regeringen til ikke at udnytte muligheden for at overflytte de 8 mio. ton CO2 fra den ikke-kvotebelagte sektor. Ikke mindst fordi det stort set ingen effekt vil have for EU's samlede CO2-udledning, hvis Danmark i stedet annullerer 8 mio. kvoter i det europæiske ETS-system.

"Der er et kæmpestort overskud af kvoter i ETS-systemet. Så i bedste fald vil en dansk kvoteannullering medføre marginalt højere pris på kvoterne. Men det samlede kvoteudbud i dag udgør ikke et bindende loft over udledningerne, og derfor bliver effekten på den samlede udledning meget lille på denne side af 2030 og 2050," siger han.

EU's kvotemarked har endnu aldrig haft den tilsigtede effekt. Frem for kvotepriser på 25-35 euro/ton CO2 har priserne i flere år været tættere på 5-7 euro/ton.

Adskillige initiativer er forsøgt for at rette op på systemet; aktuelt arbejdes der på at tjekkisk initiativ på at stramme op på kvotesystemet. Men bliver det forslag vedtaget, vil det betyde, at en eventuel dansk kvoteannullering vil blive modsvaret af at tilsvarende færre kvoter opsuges i den såkaldte markedsstabiliseringsreserve (MSR).

"Så vil der slet ikke være nogen effekt. Heller ikke på lang sigt," forklarer Peter Birch Sørensen.

Netop det lange sigte er en anden grund til at være varsom med at udnytte genveje til 2030-målet, mener formanden. Ifølge både regeringsgrundlaget og den bredt vedtagne klimalov fra 2014 skal Danmark "overgå til et lavemissionssamfund i 2050" og efterleve EU's mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med mellem 80-95 pct. i forhold til 1990.

Sigtes der kun efter at opfylde minimumskravet i 2030 og endda ved hjælp af de nævnte finter, vil hastigheden i reduktionerne dermed skulle mangedobles i de efterfølgende to årtier. Tempoet skal mere end ottedobles, såfremt Danmark skal skære med 95 pct. Hvilket ikke er usandsynligt, da også 2050-kravene udstikkes i henhold til medlemslandenes økonomi.

"Uanset hvor kravet lander, så skal reduktionstempoet øges ganske markant, hvis ikke vi gør noget inden da. I det hele taget er det et spørgsmål, om vi overhovedet kan nå i mål i 2050, hvis vi udskyder omstillingen i ikke-kvotesektoren til efter 2030," advarer Peter Birch Sørensen.

Foruden at det vil være svært, kan det også blive ganske dyrt at udskyde reduktionen. For selv om de grønne teknologier kan blive billigere med tiden, som de seneste års udviklingen inden for bl.a. vind og solindustrien har vist, så kan det omvendt øge de samlede omkostninger at forcere omstillingen over færre år.

"Det vil ikke nødvendigvis være økonomisk mest optimalt at følge en fuldstændig ret linje frem mod 2050. Men det er investeringer, der skal foretages før eller siden, og tilpasningsomkostningerne bliver mindre, hvis de tages mere gradvis," siger han.

"Venter vi med at tage omstillingen, kan det også svække investorernes tillid til, at Danmark overhovedet vil indføre den regulering, der kan sikre en fornuftig økonomi i de nødvendige investeringer i grønne teknologier. Hvis vi vil fastholde troværdigheden af vores langsigtede klimamål, er det også et argument for at holde et nogenlunde stabilt tempo."

Klimarådet præsenterede i juni sin rapport om omstillingen frem mod 2030. Her lancerede rådet et katalog med 11 anbefalinger, der vil reducere de danske CO2-udledninger med 16,4 mio. ton i det kommende årti hvis gennemført.

DF: Dansk CO2-reduktionsmål er "fuldstændigt uacceptabelt"

Regnefejl øger Danmarks CO2-problem med 42,5 pct.

Danmarks grønne omstilling på vej i det totale bakgear

Fravær af klimakrav i regeringens plan undrer

Danmark får EU's næstskrappeste klimakrav