Cepos om Klimarådets CO2-anbefalinger: "De går den helt forkerte vej"

Hverken tænketanken Cepos eller de økonomiske vismænd er synderligt imponeret over de konklusioner, Klimarådet når til i sin analyse af CO2-kvote systemet.
Foto: /ritzau/AP/Martin Meissner/
Foto: /ritzau/AP/Martin Meissner/
AF VIKTOR BRANDT KÆRGAARD & RITZAU

De økonomiske vismænd og tænketanken Cepos har set nærmere på Klimarådets analyse af CO2-kvotesystemet, her finder de analysen interessant, men er uenige i konklusionerne.

Det skriver Altinget.

"De går den helt forkerte vej,” siger analysechef i Cepos, Otto Brøns-Petersen, til Altinget og tilføjer:

"Klimarådet anbefaler noget, som får kvoteoverskuddet til at blive endnu større. Så de er i virkeligheden med til at lægge kvotesystemet i graven."

Lars Gårn Hansen, der er medlem af De Økonomiske Råds formandskab, fortæller til Altinget, at analysen har en vigtig og relevant pointe i, at det store kvoteoverskud gør, at systemet først virker og binder om mange år. Men han er ikke enig med klimarådet i, hvilke implikationer det skal have for den danske klimapolitik.

Ifølge Altinget argumenterer Cepos og vismændene normalt for, at det ikke kan betale sig at lave en dansk klima-enegang på de områder, hvor kvotesystemet er gældende.

Kvotemarkedet skal på ret køl

Som EnergiWatch tidligere har skrevet, så er et af argumenterne, at det ikke kan betale sig at bruge penge på vedvarende energi inden for det område, der reguleres af EU's handel med CO2-kvoter - nemlig kraftværkerne og den tunge industri.

Den sparede mængde drivhusgas vil på grund af kvotesystemet bare blive brugt et andet sted i EU. Men den begrundelse holder ikke, konkluderede Klimarådet i sin analyse - "Det oppustede CO2-kvotesystem".

Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen, anbefaler derfor, at Danmark bør fortsætte den grønne omstilling, samtidig med at vi arbejder på at få det nødlidende europæiske kvotemarked på ret køl igen.

"Dansk udbygning med vedvarende energi har en positiv effekt på klimaet ved enten permanent at reducere de samlede CO2-udledninger fra Europa - eller om ikke andet udskyde udledninger til langt ud i fremtiden og dermed bidrage til at købe os mere tid til at bekæmpe klimaforandringerne," lyder det fra Klimarådet.

De kritikere, som er imod støtte til sol og vind eller andre former for ren energi, har dog ret så langt, at støtte til grøn energi og energibesparelser ikke har nogen direkte klimaeffekt, hvis kvotemarkedet ellers er velfungerende, mener Klimarådet. Men det er på ingen måde tilfældet.

"Klimarådets analyse viser, at kvotesystemet helt har mistet pusten og slet ikke er i stand til at drive den grønne omstilling på grund af det store overskud af kvoter," siger Peter Birch Sørensen.

Knockoutet

EU's CO2-handel fremstår nærmest knockoutet, fordi der er alt for mange kvoter i omløb. Prisen er blot 5-6 euro pr. kvote mod de forventede 20-40 euro.

Derfor hjælper kvotesystemet ikke - som det var meningen - med via markedskræfterne at styre EU's grønne investeringer hen, hvor de er billigst.

Nogle foreslår, at Danmark for at løse problemerne annullerer CO2-kvoter i stedet for at udbygge den grønne energi. Det fraråder eksperterne i Klimarådet.

"Kvoteannullering udskyder reduktioner til fremtiden. Det bidrager til risikoen for uigenkaldelige, farlige klimaændringer og fremrykker omkostningerne ved klimaskaderne," mener rådet.

IEA fremviser spektakulær uspektakulær udvikling

Lilleholt ser lysere på EU's kvotesystem end Klimarådet

Energibranche: CO2-kvoter dur ikke til grøn omstilling

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også