USA har fortsat planer om at trække sig fra FN-klimaaftale

Hvis ikke vilkårene ændres, er det stadig planen, at USA vil trække sig fra klimaaftalen fra Paris, lyder det.
Foto: /ritzau/AP/Martin Meissner/
Foto: /ritzau/AP/Martin Meissner/
AF RITZAU

USA vil fortsat trække sig fra klimaaftalen fra Paris, med mindre vilkårene ændres.

Det oplyser talskvinde i Det Hvide Hus Sarah Huckabee Sanders ifølge nyhedsbureauet AP.

Dermed afviser Det Hvide Hus en melding fra avisen The Wall Street Journal, om at præsident Donald Trump alligevel ikke vil trække sig fra aftalen.

"Der er ikke sket nogen ændring i USA's holdning til Parisaftalen," udtaler hun.

"Nøjagtigt som præsidenten har gjort det meget klart, så trækker USA sig fra aftalen, med mindre vi kan forhandle os frem til nogle vilkår, der er mere gunstige for vores land," uddyber hun.

Samtidig siger EU's klimaminister, Miguel Arias Cañete, til The Wall Street Journal, at USA på ny vil gennemgå betingelserne for aftalen.

"USA har sagt, at det ikke vil genforhandle Parisaftalen, men amerikanerne vil forsøge at gennemgå vilkårene, som forpligter dem til aftalen," siger klimaministeren til The Wall Street Journal.

Præsident Donald Trump meddelte i juni, at USA vil trække sig ud af klimaaftalen fra Paris, der blev indgået mellem 195 lande i december 2015.

Præsidenten og hans stab har den holdning, at omfanget af global opvarmning er tvivlsomt. De hævder ligeledes, at det er usikkert, om klimaforandringerne er menneskeskabte. 

Trumps hovedargument mod aftalen er, at den ifølge ham vil medføre et tab af 2,7 mio. job frem mod 2025, hvis USA skal leve op til sine forpligtelser i aftalen.

Den amerikanske præsident mener også, at aftalen stiller langt større krav til USA end andre lande og hævder, at Indien og Kina slipper for nemt.

Reaktionen på det amerikanske exit fra aftalen fra internationale ledere har primært været skuffelse og frustration. 

Også store selskaber som Facebook, Apple, Google og oliegiganten BP har kritiseret Trumps klimatilbagetog.

Paven går ind i klimadebat: Folk, der tvivler på klimaforandringer, er dumme

Lækket amerikansk klimarapport går i rette med Trump

Erdogan truer med at forlade klimaaftalen fra Paris

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også